Annonce
KIF Kolding

Sejr og uafgjort til de direkte konkurrenter presser KIF

KIF Kolding er presset. Alle andre hold i rækkens nederste halvdel har fået point i 2020. Arkivfoto: Søren Gylling
To resultater i herrehåndboldligaen tidligere på ugen presser KIF Kolding inden opgøret på hjemmebane mod Mors-Thy.
Annonce

Håndbold: Så er det nu.

KIF Kolding skal til at i sving.

Fredag aften venter en af blot to resterende kampe i grundspillet, hvor modstanderen ikke er et hold fra herrehåndboldligaens aktuelle top seks.

Med andre ord skal hjemmekampen mod Mors-Thy helst kaste point af sig, hvis skyerne over Koldinghallen ikke skal skifte til en endnu mørkere grå nuance.

Allerede nu er det rigelig gråt. De første uger af sæsonens anden halvdel er ikke forløbet, som man kunne have håbet, hvis man har KIF Kolding-sympatier.

Alle de andre bundhold, som KIF er i direkte konkurrence med, har hver især hentet tre point i årets første tre kampe. I denne uge delte Nordsjælland og Fredericia pointene i deres indbyrdes kamp, mens Lemvig-Thyborøn slog Århus. Sidstnævnte resultat betød, at Lemvig ånder KIF i nakken. Begge hold har ti point.

Udover fredagens opgør har KIF en enkelt kamp tilbage mod et af de andre bundhold. Om en måned tager KIF imod Nordsjælland på hjemmebane. Nordsjælland indtager i øjeblikket sidstepladsen, der er lig med direkte nedrykning, men er blot tre point bag KIF. Skal nordsjællænderne holdes på sikker afstand, skal der hentes point mod Mors-Thy.

Men det er heller ikke hverken urealistisk eller usandsynligt. I det omvendte opgør i efteråret vandt KIF Kolding 32-28 på Mors-Thys hjemmebane.

Mors-Thy fik senest bank mod Bjerringbro-Silkeborg, men i årets første kamp blev Skjern besejret på udebane.

KIF Kolding er det eneste hold i rækkens nederste halvdel, der endnu ikke har fået point i 2020. Det skal der gerne være ændret på fredag aften klokken 20.45.

Der er kampstart i Kolding klokken 19.

Optakt

Håndbold, herreligaen

Fredag kl. 19.00: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold

KIF: Ingen ændringer i truppen

JV tipper: 28-26

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Billund

Første kandidat har meldt sig: Peter Fredensborg vil være borgmesterkandidat

Annonce