Annonce
Sport

Sejr på 25 mål: Det var der ingen ben i

Danmark vandt åbningskampen ved VM-slutrunden med hele 25 mål, men Australien var godt nok også dårlige. Søndag bliver det 300 procent sværere, når modstanderen hedder Sydkorea. De vandt deres første kamp over Frankrig. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Modstand var der stort set intet af, da Danmark indledte VM-slutrunden i Japan med sejr på 37-12 over Australien, der ikke havde ret meget begreb om at spille håndbold.

JAPAN - KUMAMOTO: Kan du huske de sjove fiskereklamer med Minna og Gunnar?

Det var dem med Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen, der altid sluttede med ordene "Det er der ingen ben i".

Afslutningsreplikken kan vi også bruge om Danmarks åbningskamp ved VM mod Australien.

Den var der altså heller ingen ben i.

Det blev til den forventede storsejr over en virkelig svag modstander, der ikke havde meget begreb om, hvad håndbold egentlig handler om.

Det illustrerede en situation i første halvleg egentlig meget godt. Australien var i angreb, da armen kom op, og så har man jo som bekendt stadig seks afleveringer at gøre godt med.

Den regel havde Heather Cooper tilsyneladende ikke helt tjek på. Hun løb i hvert fald hjem med det samme og stod helt alene nede i forsvaret, mens holdkammeraterne desperat forsøgte at slide sig igennem. Måske var hun bare forudseende og i virkeligheden godt klar over, at holdet ville smide bolden væk få sekunder senere.

Danmark lammetævede Australien med 37-12. Altså en sejr på ikke mindre end 25 mål.

Den totalt ensidige forestilling gav naturligvis landstræner Klavs Bruun Jørgensen chancen for at give spilletid til alle i truppen. Og den mulighed udnyttede han selvfølgelig. Samtlige 16 spillere fik stort set lige mange minutter på banen - og Danmark undgik skader.

Annonce

Kampen i tal

Danmark - Australien 37-12 (17-4)

Stillinger undervejs

5-3, 9-4, 13-4, 23-5, 31-8, 33-10.

Mål, Danmark: Trine Østergaard 6, Lærke Nolsøe 5, Simone Böhme 4, Mie Højlund 4, Sarah Iversen 3, Anne Mette Hansen 3, Lotte Grigel 3 (1), Kristina Jørgensen 3, Stine Jørgensen 3 (3), Louise Burgaard 2, Freja Cohrt 1.

Udvisninger

Danmark 2, Australien 8

Tilskuere: 1400

Helt efter planen

Så det var bestemt positivt og en fin måde at åbne turneringen på.

- Det var lige, hvad vi havde håbet på. Jeg er meget tilfreds. Vi havde talt om, at vi skulle være koncentrerede, og det synes jeg i det store og hele, at vi formåede, selvom der var så stor forskel, sagde landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Samme opfattelse havde Louise Burgaard.

- Det var en fin kamp at få alle i gang på. Vi fik hurtigt nerverne rystet, og derefter handlede det udelukkende om fokus. Nu ser vi frem mod Sydkorea. Det var vildt, at de slog Frankrig, mente Metz-spilleren.

Og hvad skal vi så generelt sige om den danske præstation?

Den er altså ret svær, for der var vel tre-fire klassers forskel på holdene.

Flere markerede sig fint. Trine Østergaard var bedste dansker og blev helt fortjent kåret til kampens spiller, selvom hun kun spillede en halvleg. Mie Højlund og Anne Mette Hansen viste også, at de er VM-klar.

Men det var der altså ingen ben i.

Sejren på 37-12 var et mål mindre end, da Danmark sidst mødte Australien. Det var ved OL i Sydney i 2000. Dengang vandt Danmark med 38-12.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce