Annonce
Sydjylland

Seks år efter krak: Tønder Bank-investorer rejser 147 retssager

Bjarne K. Laugesen, formand for foreningen Tønderinvestor 2009, var ikke selv kunde i Tønder Bank og har ikke selv mistet mange penge ved konkursen for seks år siden. Han havde ikke investeret i hybrid kernekapital og havde kun en fåtal af aktierne. Alligevel står han gerne i spidsen for de investorer og aktionærer, der mistede store beløb. - For mig handler det ikke så meget om penge. Det, der driver mig, er at få ansvaret placeret. Og sådan tror jeg, at mange har det, siger han. Foto: Hans Christian Gabelgaard

Efter afslag på prøvesager og et samlet gruppesøgsmål har foreningen Tønderinvestor 2009 nu rejst 750.000 kroner og indbragt 147 enkeltsager for byretten. Håbet er at få erstatning for tabet af 25 millioner kroner og at få placeret et ansvar. Kurator afviser kravet.

Finans: Det er fredag seks år siden, at Tønder Banks krak sendte chokbølger gennem Sønderjylland. Nu er 147 af bankens tidligere investorer klar til et retsopgør mod konkursboet. Investorer har således indbragt 147 individuelle krav på sammenlagt godt 25 millioner kroner ved byretten i Sønderborg.

- Det er vores forventning, at sagerne bliver berammet næste forår. Sammen med vores advokat er vi indstillet på at køre alle 147 sager som enkeltsager, men vi har også et håb om, at udfaldet af en eller to sager vil kunne danne præcedens for de resterende, siger formanden for foreningen Tønderinvestor 2009, Bjarne K. Laugesen.

Den er en sammenslutning af de personer, der tilbage i 2009 investerede i Tønder Banks udbud af hybrid kernekapital på i alt 38 millioner kroner. 308 personer købte investeringsbeviser, der ved bankens konkurs blev værdiløse. Af de 308 er altså 147 klar til at gå rettens vej. Forud for retssagerne har de tilsammen rejst 750.000 kroner som sikkerhedsstillelse ved retten. Forberedelserne af retssagerne har ifølge formanden været ganske omfattende.

Annonce

Sagen kort

308 personer investerede i 2009 i alt 38 millioner kroner i såkaldt hybrid kernekapital i Tønder Bank. Beviserne gik tabt, da banken gik konkurs i november 2012. 147 har rejst krav om i alt 25 millioner kroner.

9.300 aktionærer mistede også deres penge. Knap et par hundrede forsøger også at rejse en sag. De mener, at aktier købt i 2009 og frem til konkursen skete på baggrund af regnskaber, som ikke var retvisende. Da tidligere bankdirektør Mogens Mortensen i 2015 blev dømt for ikke at have grebet ind over for skrantende engagementer i Letland helt tilbage fra 2009, pointerede formanden for Dansk Aktionærforening, at dommen var vand på aktionærernes mølle.

Sydbank overtog alle kunder, ansatte og filialer fra Tønder Bank.

Ansvarsplacering

Bjarne K. Laugesen er imponeret over investorernes vedholdendehed og er optimist med hensyn til sagernes udfald.

- Den lange ventetid er frustrerende, men det er fantastisk, at vores medlemmer ikke bare giver op. Det er vores påstand, at bankens udbudsmateriale ikke gav et retvisende billede. Bankdirektør Mogens Mortensen er tidligere dømt for fejlagtige indberetninger til Finanstilsynet, der ligger længere tilbage end 2009, siger han med henvisning til den tidligere bankchefs dom fra 2015.

Også den tidligere revisor for banken er blevet dømt for mangelfuld revision. Han fik i 2016 en bøde på 200.000 kroner.

Afviser

Boris Frederiksen, kurator i konkursboet, afviser investorernes krav om fuld erstatning på 25 millioner kroner. Forudsætningen for deres erstatningskrav er, at der er givet fejlagtige oplysninger i forbindelse med rejsningen af kernekapitalen, pointerer kuratoren.

- Vi er ikke uenige i, at årsrapporterne i 2010-12 er mangelfulde for at sige det pænt. Men vi mener ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at det også var tilfældet i 2009. Der er vi for langt tilbage.

Hvad er det lige, der gør, at jeres grænse går fra 2010 og ikke 2009?

- Det kan måske være svært at forstå, hvis ikke man har adgang til alle detaljer. Men der er krav om, at det skal kunne påvises, at der var fejl i bankens informationer, da man investerede. Værdiansættelsen er udtryk for et skøn, og der mener vi, at bankens ageren kan forsvares i 2009.

Bankdirektøren er jo blevet dømt for forhold i banken i netop 2009 og frem til 2012. Hvordan forholder I jer til det?

- Det er rigtigt, men en ting er, at han er dømt. I forhold til prospektet skal det have direkte betydning. Det er så op til investorerne at løfte bevisbyrden, siger Boris Frederiksen.

Han forudser, at sagen først er færdigbehandlet i andet halvår 2020, da der er tale om et omfattende sagsmateriale. Kuratoren vil gerne imødekomme ønsket om at udtage et par prøvesager.

- Men vi skal så være sikre på, at vi - hvis prøvesagerne går vores vej - så ikke alligevel skal igennem de resterende 145 sager. Så det kræver, at de udvalgte sager er meget ens.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce