Annonce
Indland

Seks mænd og en kvinde dømt for at dyrke 100 kilo skunk

Fem personer er blevet udvist af Danmark. De er dømt for grov narkokriminalitet og tyveri af strøm.

På flere adresser i Haslev og på Lolland blev der over længere tid fremstillet mere end 100 kilo skunk. For at få de mange planter til at gro blev der i samme periode stjålet store mængder strøm i områderne.

Forbrydelserne har tirsdag eftermiddag kostet seks mænd og en kvinde fængsel imellem et og tre år. Samtidig har Retten i Nykøbing Falster afgjort, at fem af de dømte skal udvises.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

De i alt syv personer er dømt for grov narkotikakriminalitet og groft tyveri af strøm til at dyrke de mere end 100 kilo skunk.

De fem udviste har ikke dansk statsborgerskab. To af dem har forud for sagen dog boet i Danmark i mere end 20 år.

Den omfattende produktion blev opdaget i 2018.

Skunk er en særlig potent form for cannabis, og dyrkningen er ret krævende. Planterne skal have høj varme og skal vandes konstant.

Gennem de senere år har politiet afsløret en stribe illegale gartnerier i øde beliggende ejendomme, og i flere tilfælde er husene blevet ødelagt på grund af fugtskader.

Jævnligt er vietnamesiske statsborgere blevet anholdt og siden dømt.

Politiet har tidligere set tegn på, at kriminaliteten er stramt organiseret, og produktionen har været så stor, at Danmark er blevet eksportør af det euforiserende stof.

I en af de hidtil største sagskomplekser blev en vietnamesisk mand fra Egtved i 2015 af Vestre Landsret dømt for at have ledet produktion 13 forskellige steder på Fyn og i Jylland.

En del af hans hjælpere levede under usle forhold og blev holdt under skarpt opsyn. Hvis en "ansat" fik nok og stak af, rykkede bagmanden ud for at opspore vedkommende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Lars Olsen: Defensiven skal styrkes

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce