Annonce
Nordtyskland

Seks mistanker om korruption skal undersøges nærmere

Modelfoto: Colourbox.

KIEL: Den kommitterede for korruptionsbekæmpelse i Slesvig-Holsten har i første halvår af 2019 sendt seks mistænkelige sager videre til anklagemyndigheden. I alt modtog den kommitterede dette tidsrum 26 henvendelser. Det er fem færre end i samme periode året før.

Som regel er der tale om offentlige byggesager, hvor der er mistanke om manglende licitation eller bestikkelse.

Siden stillingen som kommitteret blev oprettet i 2007 er der indgivet 753 tip. 416 er blevet undersøgt nærmere og 220 ledt videre til statsadvokaten.

Slesvig-Holsten er den eneste delstat i Tyskland, der har en kommitteret for korruptionsbekæmpelse. De øvrige forbundslande satser på muligheden for at gøre anonymt opmærksom på mistanker digitalt eller ved en fortrolig henvendelse til myndighederne.

/DPA

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce