Annonce
Tarm

Seks ny ældreboliger på slagterigrunden

Skjern Eksportslagteri lukker, og skal flyttes - hvorhen afgøres i dag.
Annonce

Skjern: Foruden de 32 almene familieboliger, som Lejerbo er ved opføre på slagterigrunden i Skjern, vil der sandsynligvis også blive opført seks ældreboliger.

Kommunen har haft uformelle drøftelser med Lejerbo, om der kan bygges ældreboliger på slagterigrunden, hvor det nye Skjern Seniorcenter skal opføres.

Lejerbo er nu vendt tilbage med et forslag, der går på at opføre seks to-rumsboliger på godt 70 kvadratmeter. Det vil koste Lejerbo 10,1 mio. kr. at bygge boligerne. Knap ni mio. kr. skal skaffes med et kreditforeningslån, som kommunen skal stille delvis garanti for. Dertil skal kommunen skyde en million ind som grundkapitalindskud.

Kommunens administration vurderer, at de seks ældreboliger kan bringe ventelisten til ældreboliger i Skjern by ned. Der står netop nu 18 borgere, der venter på en ældrebolig i Skjern by.

Kommunen får anvisningsretten til boligerne, men skal også betale leje til Lejerbo, hvis en eller flere af boligerne står tomme i en periode.

Social- og sundhedsudvalget anbefaler, at de seks ældreboliger bygges og sender sagen videre til budgetforhandlingerne i august. Her skal politikerne afsætte grundkapitalindskuddet på en million på det kommende budget.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

90 års fødselsdag: Lisse Vad Hansen

Haderslev

Friture satte ild i køkken

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Billund

Travformand om købstilbud fra Lego-familien: Aktionærer beslutter, om travbanen skal sælges

Annonce