Annonce
Indland

Seks rumænere sigtes for drab i Skovby

Sydøstjyllands Politi mener at have opklaret sagen om hjemmerøveriet i Skovby, hvor en ældre mand blev dræbt.

Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet seks rumænske mænd for drabet på en 76-årig mand i Skovby ved Galten.

Annonce

Skovbysagen: Efter godt halvanden måneds intens efterforskning mener politiet at have opnået et gennembrud i sagen om drabet på en 76-årig mand i Skovby ved Galten i begyndelsen af oktober.

I hvert fald én af de seks sigtede rumænske mænd, der blev anholdt i lejligheder i Århus-området i går, har under afhøringer erkendt at have været på stedet, oplyser lederen af efterforskningen, Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi.

I første omgang sigtede politiet fem af de otte anholdte rumænere, men senere blev også en sjette sigtet for at have medvirket til forbrydelsen.

De seks mænd er i alderen fra 22 til 50 år. Flere af dem mistænkes for at have begået tyverier og er rejst ind og ud af Danmark.

I dag skal en dommer i Horsens tage stilling til politiets krav om varetægtsfængsling.

Den 76-årige Karsten Nørgaard blev dræbt, da en gruppe mænd natten til 2. oktober trængte ind i Nørgaards hjem.

Både Karsten Nørgaard og hans hustru blev bagbundet, og den 76-årige blev gennembanket og havde flere knoglebrud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce