Annonce
Aabenraa

Seks sønderjyske koncerter: Folkbaltica bliver til sensommerfestival

Väsen Duo kan opleves i på værftet i Flensborg samt i Gråsten Slotskirke. Prfoto/Maria Camillo
Folkemusikfestivalen folkBaltica har flyttet årets festival til september, hvor seks af årets koncerter foregår i Sønderjylland.

Sønderjylland: Efter en lang, ufrivillig pause er festivalen folkBaltica atter klar til musik i det dansk-tyske grænseland.

Med 18 koncerter på 15 forskellige spillesteder fra den 2. september 2021 bliver festivalen holdt under titlen "Musik er liv". Ordene er 100 år gamle og kom fra den danske komponist Carl Nielsen.

- De 100 år gamle ord blev sagt, da Europa befandt sig i et mørke under første verdenskrig samtidig med, at den spanske syge spredte sig som en epidemi. FolkBaltica er en bevægelse, og nu bevæger vi os ud af mørket mod identitet, håb og liv, siger Harald Haugaard, der er kunstnerisk leder.

Annonce

Festivalen vil have fokus på danske og tyske kunstnere, kunstnere fra landene ved Østersøen, nye musikalske værker og koncerter med flere kunstnere. Åbningskoncerten blive traditionen tro i Alsion i Sønderborg med folkBalticas Ungdomsensemble og Sønderjysk Pigekor.

Det foregår søndag den 5. september.

Færre koncerter

Folkemusikfestivalen havde over ni dage i maj 2020 planlagt 30 koncerter i Sønderjylland og Nordtyskland. Alle koncerter inklusiv de syv koncerter i det sønderjyske blev aflyst på grund af coronavirus. Festivalen arrangerede i stedet tre koncerter i november 2020 i Flensborg, Husum og Gråsten. Men da smitten igen steg, måtte festivalen atter aflyse.

Corona-pandemien har gjort, at de mindre spillesteder til september er valgt fra til gengæld arrangeres der i år bl.a. en friluftskoncert i Gottorps Slotspark. Desuden har festivalen indgået en tre-årig aftale med værftet Robbe & Berking Classic om koncerter i værftets hal i Flensborg.

- Det bliver en forandret festival, da pausen gav os tid til at arbejde med vores profil. Vi vil have fokus på nye kunstneriske samarbejder, og juvelen bliver koncerten Grænseløs med otte kunstnere fra hele Region Sønderjylland-Schleswig. Det bliver noget ganske spektakulært, siger Harald Haugaard.

Grænseløs-koncerten foregår søndag den 12. september på værftet i Flensborg.

Der vil i år blive sat færre billetter til salg af hensyn til corona-restriktionerne.

- Vi har færre pladser og færre partoutkort, men billetprisen bliver ikke sat op. Vi håber at kunne hæve antallet til koncerterne, efterhånden som der kommer færre restriktioner , siger Torge Korff, der er bestyrelsesformand.

Sønderjyske koncerter

I Sønderjylland kan man opleve følgende koncerter:

Torsdag den 2. september kl. 19.30, Løgumkloster Kirke: Gjermund Larsen Trio.

Søndag den 5. september kl. 15, Sønderborg Slot: Askou, Andersen & Worre.

Søndag den 5. september kl. 20, Alsion: Åbningskoncert med Sønderjysk Pigekor, folkBaltica ungdomsensemble og gæster.

Torsdag den 9. september kl. 19.30, Damms Gård, Aabenraa: Christian Juncker.

Fredag den 10. september kl. 19, Knivsberg, Rødekro: Bube Dame König.

Søndag den 12. september kl. 15, Gråsten Slotskirke: Väsen Duo.

Se hele programmet og information om billetsalg på www.folkbaltica.de


FolkBaltica er en bevægelse, og nu bevæger vi os ud af mørket mod identitet, håb og liv.

Harald Haugaard, kunstnerisk leder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Smittetal i Kolding er næsten fordoblet på 11 dage: Flere børn og unge bliver smittet nu

Annonce