Annonce
Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Sygeplejerske Mette Dalgaard drømte engang om at blive motorcykelmekaniker. I dag er hun sygeplejerske og i gang med sin første sæson som motorcykelejer. I februar købte hun en Harley Davidson, der har den helt rigtige lyd. Foto: Inge Rogat Møller
To singlenetværk fra Haderslev og Kolding havde sat hinanden stævne på to hjul og deltog i onsdagens MC-træf på Gravene.

Siden Mette Dalgaard fra Haderslev var 18 år og fik kørekort, har hun haft en drøm. I februar gik drømmen i opfyldelse. Sygeplejersken købte sin første motorcykel - en Harley Davidsen, cruiseren over dem alle. Den med historien og den spindende lyd.

Onsdag aften var hun ansvarlig for, at seks medlemmer af  to singlenetværk i Haderslev og Kolding troppede op ved det ugentlige MC Træf på Gravene.


Annonce

Jeg tænkte, at det kunne være en sjov måde at netværke på, så jeg slog det op som en begivenhed i gruppen, og nu er vi her for første gang.

Mette Dalgaard, singlenetværket Haderslev og motorcykelfan


- Jeg tænkte, at det kunne være en sjov måde at netværke på, så jeg slog det op som en begivenhed i gruppen, og nu er vi her for første gang, fortæller hun.

Motorcykler fra nær og fjern var onsdag igen linet op på Gravene, hvor både lokale og folk udefra kunne få et kig på de flotte maskiner. Foto: Inge Rogat Møller

Kort efter klokken 18 står hun ved sin sorte Harley i lædertøj og med et glad smil. Ved siden af hende holder Brian Johnsen fra Smidstrup mellem Vejle, Kolding og Fredericia. Han har kørt motorcykel i mange år og glæder sig over Mettes initiativ. Det er nemlig første gang, at de to singlenetværk har lavet et arrangement, der samler sig om hans og Mettes store passion, motorcyklerne.

- Det er et fedt initiativ, siger Brian, der bakkes op af de andre, som for første gang er til MC Træf i Haderslev.

Fra nær og fjern

Træffet på Gravene er blevet en ganske stor begivenhed og samler hver onsdag i juni, juli og august motorcykelkørere fra nær og fjern. Denne aften altså også singlerne fra de to netværk.

Brian har været med i netværket i fire år, og kommer til netværksmøderne for at få sat ansigt på profilerne. Han har kørt motorcykel i mange år og holdt så en pause, da børnene var små. Nu har han støvet de to hjul af igen. Efter en hjerneblødning i marts bruger han motorcyklen som genoptræning .

Mette Dalgaard og Brian Johnsen er begge med i singlenetværk i henholdsvis Haderslev og Kolding. Onsdag mødtes de i forbindelse med deres fælles passion. Foto: Inge Rogat Møller

- Det er en god måde at træne motorikken på, siger han og understreger, at han er 99 procent fit efter sin alvorlige sygdom.

Der er både gamle og nye maskiner med til træffet på Gravene. Og de har alle hver deres historie. Foto: Inge Rogat Møller

Ingen af de seks medlemmer af de to singlenetværk kender hinanden. Men dagens træf giver dem god lejlighed til at dele deres passion med andre. Jan Vennicke fra Lintrup er nyt medlem i singlenetværket i Kolding. Men han er passioneret motorcyklist og elsker sin 38 år gamle Yamaha Vivago 920 fra 1983.

Annonce

Den fælles passion

At gå og rode med maskinen er noget, som han går meget op i.

- Og det er jo fedt, at vi alle har samme passion for de to hjul, siger han og forklarer, at hans motorcykel er en veteranmotorcykel, som opfylder alle hans ønsker:'

- Den har en simpel mekanik, og man kan kun bestille reservedele i USA, så nogle gange står den stille i en måned, forklarer han. Ellers kører han typisk et par gange om ugen.

Jan Vennicke er nyt medlem i singlenetværket i Kolding, men han er inkarneret motorcykelfan og sætter en ære i at holde sin 38 år gamle Yamaha Vivago 920 i god stand. Foto: Inge Rogat Møller


- Det handler ikke om, hvad vi kan, men at vi kører, siger han og håber, at singlenetværket igen laver en event, der samler sig om de to hjul.

Initiativet til MC Træffet er taget af Kaffe Hans, Hans Skøtt fra Skøtts Kaffebar. Han ønsker, at der skal ske noget på Gravene og tog sidste år derfor for første gang initiativ til at samle bikere på både nye og gamle og store og små maskiner.

Chromet skinnede på mange maskiner. Onsdag var der cirka 30 maskiner på Gravene. Nogle gange har der været flere end hundrede. Foto: Inge Rogat Møller


- Jeg kan jo selv godt lide motorcykler og har selv kørt, fortæller Hans Skøtt, der glæder sig over, at hans initiativ er blevet en succes.

Nogle gange kommer der mange. Når det regner kommer der måske kun en håndfuld. Men det er altid festligt, når de polerede maskiner cruiser ind på Gravene.

- Der må jo godt ske noget, siger den initiativrige kaffemand.

Det er godt at få billede af de fine maskiner. Der er god mulighed for igen næste onsdag at se motorcykler på Gravene mellem klokken 17 og 20. Foto: Inge Rogat Møller
Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvad betyder reglerne om delt bopæl for børne- og ungeydelsen?

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Livsstil

Cecilia droppede fuldtidsjobbet for at blive selvstændig: Nu broderer hun med mormors gamle sytråd

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce