Annonce
Esbjerg

Seksdobling af fremmødte til generalforsamling i Bramming

Mens der normalt er 30 til en generalforsamling i Bramming Fjernevarme, mødte der hele 189 mennesker op til den ekstraordinære generalforsamling, hvor der skulle vedtages vedtægtsændringer. Foto: Martin Wilde
189 andelshavere mødte op til ekstraordinær generalforsamling i Bramming Fjernvarme til vedtagelse af vedtægtsændringer.

Bramming: Normalt møder omkring 30 mennesker op til en generalforsamling i Bramming Fjernvarme, men ved den netop afholdte ekstraordinære generalforsamling blev afholdt på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, nåede tallet helt op på 189 deltagere.

Ved seneste generalforsamling blev der vedtaget et forslag til vedtægtsændringer, og det var disse, de 189 fremmødte skulle vedtage endeligt på den ekstraordinære generalforsamling.

Dirigent Martin Kjær konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt, og at 336 stemmer var repræsenteret, hvorefter fjernvarmens formand Robin Poulsen orienterede om, hvorfor det var nødvendigt med vedtægtsændringer. At de nærmest var en præcisering af de nuværende, og at han og de tre andre forslagsstillere mente, det var nødvendigt, fordi et femte bestyrelsesmedlem, Bo Langendorff, der også er formand for Bramming Boligforening, har en anden opfattelse af, hvor mange stemmer, boligforeningen skal have tildelt ved generalforsamlingerne i Bramming Fjernvarme.

Bo Langendorff havde i protest valgt at blive væk, fordi han ikke mente den første generalforsamling var lovligt indkaldt, men istedet var den nye næstformand for Bramming Boligforening, Michael Poulsen, der blev valgt på boligforenings generalforsamling onsdag i sidste uge, med til fjernvarmens ekstraordinære generalforsamling.

Robin Poulsen forsikrede, at de foreslåede vedtægtsændringer har været til udtalelse i fjernvarmeforeningen og at de er holdbare.

Ved den afsluttende afstemning stemte 334 ja til vedtægtsændringer ud af de 336 uddelte stemmesedler, og dermed blev vedtægtsændringerne vedtaget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce