Annonce
Sport

Selskabet bag FCK går fra plus til minus i første halvår

Parken Sport & Entertainment går fra plus på 25,2 millioner i 2018 til et minus 31,3 millioner kroner i år.

Selskabet bag fodboldklubben FC København, Parken Sport & Entertainment, præsenterede torsdag et minus på driften i halvårsregnskabet for 2019.

Det primære resultat lyder således på minus 31,3 millioner kroner. I samme periode sidste år præsenterede selskabet et plus på 25,2 millioner kroner.

Det oplyser selskabet til fondsbørsen.

Her oplyses det, at udviklingen hovedsageligt kan forklares med lavere avance på salg af spillere.

Omsætningen i første halvår af 2019 er stort set den samme som i 2018. Den lyder på 335,3 millioner kroner i år.

Samtidig fastholder selskabet sine forventninger for 2019. Man forventer en omsætning i niveauet 760 til 810 millioner kroner og et resultat før skat på 60 til 75 millioner kroner.

Det sidste er afhængigt af, at FCK kvalificerer sig til gruppespillet i Europa League. I playoffrunden om en plads her skal FCK møde Riga FC fra Letland. Den første kamp spilles i København torsdag aften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Jobcenter på charmeoffensiv

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Danmark

Lokal V-politiker trodser eget parti: Raser mod kompensationsmodel til kampfly-naboer

Annonce