Annonce
Debat

Selvfølgelig skal SU'en bevares

Annonce

Læserbrev: For et par dage siden kunne man i JydskeVestkysten læse gymnasieeleven Toke Ebbesen argumentere for, at hjemmeboende unge på ungdomsuddannelser ikke bør modtage SU. Mens ideen om at SU’en udelukkende er lidt ekstra lommegodt til en generation af curlingbørn langt fra er ny, så er den i den grad misforstået. Og det vil den være uagtet hvor mange gange, den bliver gentaget.

Den første ting der er misforstået, er en ting der så glimrende bliver belyst i Toke Ebbesens indlæg. Nemlig at det tilsyneladende ikke vil være et problem for unge at tage et arbejde for at tjene det beløb, de lige nu får i uddannelsesstøtte. Ebbesen går endda så langt, at han påstår at en afskaffelse af SU’en for hjemmegående ungdomsuddannelseselever ”ikke vil påvirke nogen elevers skolegang”. Problemet med dette er bare, at det refererer til en virkelighed, jeg ikke kan genkende.

Den unge generation i dag er nemlig historisk presset og stresset. Ifølge en undersøgelse lavet af Den Nationale Sundhedsprofil fra 2018 har 30,5% af 16-24-årige under uddannelse et højt stressniveau. Det er næsten en tredjedel, og ikke nok med at være en skræmmende statistik, er det også en kendsgerning, jeg møder hver eneste gang, jeg er i skole. Ved mine klassekammerater, ved mine venner og ved mig selv. Jeg tør ikke forestille mig, hvilke konsekvenser en afskaffelse af SU’en ville have for disse elever, hvoraf mange allerede i dag flittigt arbejder i fritiden. Afskaffelsen ville betyde, at de skulle arbejde mere og dermed have endnu mindre fritid og mentalt ånderum end de allerede har, hvilket uundgåeligt vil påvirke deres skolegang.

Den anden ting, og den langt mest problematiske, går på et ofte glemt klasseskel i det danske samfund. Et skel der dog alligevel bliver synliggjort ved præcist denne slags forslag. For der er familier i Danmark, der ikke ville kunne fungere økonomisk med et 18-årigt barn, hvis ikke der kommer en ydelse fra staten. Brød på bordet, et tag over hovedet og tøj på kroppen koster alt sammen penge, og hvis uddannelsesstøtten blev frataget netop de mest udsatte familier, kan det godt være, at incitamentet for at få et arbejde ville blive større. Men incitamentet for at uddanne sig, og dermed bryde med den sociale arv, ville blive elimineret.

Er det god velfærd? Det mener jeg bestemt ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Hundelufter opdagede brand i lagerhal

Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Annonce