Annonce
Haderslev

Selvfølgelig spiller piger fodbold - de spiller bare lidt pænere

Anne på 14 har spillet fodbold, siden hun var otte. Og hun fortsætter, når hun skal på efterskole om halvandet år. Foto: André Thorup
Når piger spiller fodbold, udløser det det ikke mange frispark. 32 piger mellem 11 og 15 var på træningslejr i Gram.

GRAM: Kampene, træningen og fællesskabet.

Sådan opremser Anne Sølbek-Severin, 14, årsagerne til, at hun spiller fodbold. Og ikke som så mange andre piger, håndbold.

Anne var en 32 piger i alderen 11 til 15, der brugte søndagen på at være med i en fodbold-træningslejr i Gram. Fodbold for piger er i vækst, hvis man spørger Annes forældre, Jette og Allan Sølbek-Severin, der er aktive i den arrangerende klub. Blandt andet fordi piger i stigende grad har kvindelige fodboldspillere som Nadia Nadim at spejle sig i.

Annonce

Fodbold-træningslejren er blevet mulig, fordi foreningen har fået 25.000 kroner af DGI og DIF, og for de penge - såkaldte corona-midler - er det blevet muligt at samle de 32 piger fra seks  klubber i det syd- og sønderjyske på  banen ved Gram Fritidscenter.

Kun udendørs

Til opgaven var hyret blandt andre træner Oliver Lundgaard fra Kolding, og formålet med fodbold-dagen var at fastholde pigernes interesse for spillet - nu da flere af dem står foran at skulle væk fra de trygge rammer for at komme på efterskole. Her sker der erfaringsmæssigt meget med unges interesser.

Pauser er vigtige, når man dyrker sport. Men de har en anden betydning for piger end for drenge. Foto: André Thorup

- Så de skal have en god oplevelse, fastslår Allan.

Datteren Anne har spillet fodbold, siden hun var otte år, og det fortsætter hun med,  når hun om halvandet år drager af sted til en idrætsefterskole i Sundeved.


Pigerne spiller faktisk udendørs hele året. De vil ikke spille indendørs, måske fordi man slår sig mere på et gulv, når man falder, end på græs.

Jytte Sølbek-Severin, GIF Gram


Når Anne nævner fordelene ved fodbold - kampe, træning og samværet - burde rækkefølgen måske være en anden. For piger går til grønsværen på ganske andet vis end drenge, kan Jette og Allan fortælle:

- Pigerne spiller faktisk udendørs hele året. De vil ikke spille indendørs, måske fordi man slår sig mere på et gulv, når man falder, end på græs.

Der er andre iøjnefaldende forskelle: Ligger der ti bolde på plænen ved siden af banen, snupper drengene dem hurtigt og drøner ud på banen, mens pigerne står og venter. Man skal lige have lov.

Søndagens træningslejr i Gram skal fasholde pigernes interesse for fodbold. Mange af dem skal på efterskole, og her sker der erfaringsmæssigt meget med unges interesse. Foto: André Thorup

- Det er det samme med vandpauser. Drengene løber hen og får en tår vand og løber tilbage på banen. Pigerne står nærmest og holder kaffepause, fortæller Jytte med et smil.

På banen er pigernes adfærd også en anden:

- Man skal næsten bede dem om at gøre noget, der udløser et frispark. Der er godt nok ikke mange frispark i en kamp med piger.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Roadkill: Op mod 100 hjorte dræbes hvert år på den sønderjyske motorvej

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Kolding

Bilist stak af fra påkørsel på Vejlevej

Sydjylland

Coronaen har sat sig på halen og står bomstille i knap halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Haderslev

Indbrud og listetyverier ramte private boliger: Beboer fik stjålet alle sine identitetspapirer

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund For abonnenter

Anklage: Par fra Grindsted stjal kørekort og pas fra mindst 32 mennesker - kvinden er også tiltalt for vanvidskørsel

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter ballade i partiet: 19-årig ny i spidsen for Liberal Alliance i Kolding

Aabenraa For abonnenter

Formandens arv bliver synlig i hjembyen

Esbjerg For abonnenter

Optræk til ballade i naturforening: Bestyrelse vil afsætte egen formand

Annonce