Annonce
Indland

Selvmordslæge får stadig henvendelser hver eneste dag

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Højesteret indleder sagen mod den pensionerede læge Svend Lings, der kæmper for retten til aktiv dødshjælp.

Det vælter fortsat ind med henvendelser til den pensionerede læge Svend Lings, der i både by- og landsret er blevet kendt skyldig i at have medvirket til selvmord.

Det fortæller 77-årige Svend Lings forud for, at Højesteret mandag behandler hans sag.

- Folk kontakter mig hver dag. Det er mindst én person om dagen, men andre dage er der fire til fem samme dag. Der er tale om syge mennesker, og langt de fleste har kræft eller meget dårlige lunger.

Svend Lings blev anmeldt til politiet af Styrelsen for Patientsikkerhed, efter at det kom frem, at han havde offentliggjort en selvmordsmanual på internettet.

Her beskrev han forskellige medicinske præparater, der i de rette doser kan bruges til at tage sit eget liv.

- Nogen af dem, der ringer, kan ikke selv bruge internettet. Det kan eksempelvis være, hvis de er så syge, at de ryster for meget på hænderne. Så rådgiver jeg dem, så godt jeg kan uden at gå i detaljer. For det må jeg ikke.

Ved Retten i Svendborg blev Lings idømt 40 dages betinget fængsel, mens landsretten takserede hans gerninger til 60 dages betinget fængsel.

I landsretten anklagede han politikerne for at være ude af trit med befolkningens ønske i forhold til at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Den kritik gentager han nu.

- Jeg mener, at samfundet svigter de allersvageste, som ligger og lider. Nogle lider i flere år, og politikerne er ligeglade med dem. Jeg mener ikke, at det er demokratisk værdigt, siger Svend Lings.

Det kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis sager skal ende i Højesteret. Det sker i sager, hvor der er noget principielt på spil.

Svend Lings mener, at han blot har gjort brug af sin ytringsfrihed.

- Og så kan man også spørge sig selv om, hvor meget der skal til, før man kan sige, at der er tale om medvirken til selvmord.

- Skal man køre personen til et højhus og følge vedkommende derop, eller er det nok at fortælle folk, hvordan de skal gøre, spørger Svend Lings.

Højesteret afsiger ikke dom mandag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce