Annonce
Billund

Selvom 24 sengepladser forsvinder i Grindsted, bliver de frivillige på sygehuset

Støtteforeningens kioskvognførere vil under ledelse af Gunhild Stubkjær Søndergaard fortsat komme på sygehuset, selvom den medicinske sengeafdeling flytter til Esbjerg. Privatfoto
De frivillige bliver på Grindsted Sygehus, selvom en sengeafdeling forsvinder. Karen Ostersen fra Røde Kors er på kig efter en afløser.

Grindsted: Patienterstøtterne fra Røde Kors og kioskvognførerne fra støtteforeningen vil fortsat have deres gang på Grindsted Sygehus - også efter den 1. maj, når de 24 sengepladser på det medicinske afsnit forsvinder.

Sådan lyder det samstemmende fra Karen Ostersen, Røde Kors og Gunhild Stubkjær Søndergaard fra kioskvognførerne.

Patientstøtterne fra Røde Kors kommer på sygehuset hver tirsdag og torsdag eftermiddag og tager rundt og snakker med de patienter, der har lyst til selskab. Indimellem tager de også et spil ludo i dagligstuen.

Tre af de frivillige stopper, når den medicinske sengeafdeling forsvinder, men der er stadig en gruppe på otte-ti andre frivillige, som så vil koncentrere sig om de patienter, der er indlagt på Neurohabiliteringen.

Annonce

Jeg tror, det betyder meget for patienterne, at der lige kommer et nyt ansigt og kigger ind og siger hej. Så vi håber, at de vil fortsætte deres arbejde.

Ivar Nørlund, formand, Støtteforeningen for SVS Grindsted

Kioskvognen

Sygehuset har også en anden gruppe af frivillige. Det er de 20 frivillige, der hver eftermiddag kommer rundt med kioskvognen.

Støtteforeningens formand Ivar Nørlund opfordrer de frivillige til at fortsætte.

- De gør et kæmpe arbejde. Måske sælger de ikke så meget på Neurohabiliteringen som på den medicinske afdeling, men jeg tror, det betyder meget for patienterne, at der lige kommer et nyt ansigt og kigger ind og siger hej. Så vi håber, at de vil fortsætte deres arbejde - i hvert fald til efteråret, når vi kan se, hvad forandringerne på sygehuset kommer til at betyde, siger han.

Gunhild Stubkjær Søndergaard, der laver vagtplanen for de frivillige, er med på at følge formandens opfordring, men forventer at skære turene med kioskvognen ned til to ugentlige dage.

- Vi har jo ikke så meget at gå efter, når de nedlægger den medicinske, for det er der, vi har det største salg, siger hun.

Afløser for Karen

71-årige Karen Ostersen har stået i spidsen for Røde Kors' patientstøtter i snart ti år og vil gerne have en afløser.

- Jeg har været med i Røde Kors siden 1985 og synes, det er på tide. Så er der en derude, der kunne tænke sig at tage over, lover jeg at hjælpe hende godt i gang, siger Karen Ostersen.

Sygehusets frivillige

Patientstøtterne fra Røde Kors kommer hver tirsdag og torsdag klokken 14.30-15.30 rundt på afdelingerne. Efter 1. maj vil de koncentrere sig om Neurorehabiliteringen på 2. og 3. sal.

Kioskvognførerne kommer i dag mandag til fredag klokken 15-16 rundt på de tre afdelinger. Når den medicinske sengeafdeling flytter, skærer de antallet af dage ned.

71-årige Karen Ostersen har siden 1985 været med i Røde Kors og har i snart ti år stået i spidsen for patientstøtterne. Hun kunne godt tænke sig en afløser på den post. Er du interesseret, tøv ikke med at kontakte hende på 5056 4345. Arkivfoto: Joan Karlsen
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce