Annonce
Sport

Selvsikkerheden savnes: Mikkel Hansen er ekstremt skuffet over det danske niveau

Mikkel Hansen erklærer sig ekstremt skuffet over det danske niveau. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark stjerne mener, at der mangler noget af den selvsikkerhed, der gav VM-guld for et år siden. Rasmus Lauge erkender, at Danmark er langt nede.

Havde Mikkel Hansen spillet op til sit vanlige niveau i den uafgjorte kamp mod Ungarn, havde Danmark vundet kampen.

I stedet var Paris-spilleren lige som Rasmus Lauge en skygge af sig selv, og uden de to afgørende figurer på topniveau blev det danske angrebsspil noget makværk.

- Vi fortjente vel ikke meget mere, end hvad vi fik. Det var godt nok ikke en særlig god kamp fra vores side. I hvert fald ikke rent offensivt, erkender Mikkel Hansen.

Ungarn fik Hansens anerkendelse for kløgtigt forsvarsspil, men det ændrer ikke ved, at Danmark burde have løst opgaverne bedre.

- Når man først kommer bagud, er det svært at komme tilbage i sådan en kamp, hvor man ikke laver mange mål. Ikke dermed sagt, at det ikke er et hold, vi skal slå hver eneste gang, vi spiller mod dem, for det skal vi. Jeg tror, min reaktion lige som alle andre, er, at jeg er ekstremt skuffet over, at vi ikke har et højere niveau end det her, konstaterer han.

Det danske hold var presset allerede inden kampen, og spørgsmålet er, om det er en årsag til, at Danmark slet ikke har ramt det flydende spil fra VM-triumfen for et år siden.

- Det ved jeg ikke, men fakta er, at vi slet ikke har ramt et lignende niveau. Nu må vi sætte os sammen som gruppe og finde ud af, hvad der ikke fungerer. Jeg tror, alle og enhver kan se, at det ikke er helt det samme hold, der er på banen i øjeblikket, siger han.

Annonce

Selvsikkerheden er lidt væk

- Jeg tror, alle kom ind med forholdsvis meget selvtillid, qua at vi har mere eller mindre det samme hold stadigvæk, påpeger Mikkel Hansen, som dog erkender, at der skal graves dybt i den mentale skuffe for at finde tilbage til storspillet.

- Det er jeg nu heller ikke så nervøs for. Jeg håber, at man vil se noget af det, vi havde succes med ved VM på hjemmebane og lidt mere af den fight, selvtillid og selvsikkerhed, der var, fordi den har været lidt væk i de første to kampe, erkender han.

Også Rasmus Lauge medgiver, at det danske hold er ramt lige nu.

- Sport er en forunderlig ting. Der er saftsuseme højt at flyve, men der er godt nok også dybt at falde. Lige nu er vi langt nede, siger Lauge, der lige som de øvrige danskere skal sætte sin lid til, at Island slår Ungarn, så Danmarks kamp senere onsdag aften giver Danmark mulighed for at indløse billet til mellemrunden.

- Vi må håbe, at Island synes, det er sjovere at få to point med over i mellemrunden end at slå Danmark ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce