Annonce
Sport

Semenya føler sig brugt som atletikforbunds forsøgskanin

Arnd Wiegmann/Reuters
Caster Semenya vil ikke lade sig medicinere igen. Hun mener, at hun har været IAAF's forsøgskanin.

Striden mellem den sydafrikanske atletikstjerne Caster Semenya og Det Internationale Atletikforbund (IAAF) er fortsat betændt.

Tirsdag beskylder hun atletikforbundet for at have brugt hende som forsøgskanin for at se, hvilken effekt hormonnedsættende medicin har på eliteatleter. Det siger hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- IAAF har brugt mig som en forsøgskanin for at eksperimentere med, hvordan medicin vil påvirke mit testosteronniveau.

- Selv om hormonmedicinen konstant fik mig til at føle mig syg, vil IAAF nu have et endnu strammere regelsæt med ukendte helbredskonsekvenser, siger Semenya.

IAAF fastholder, at Semenya og andre kvindelige atleter med et unaturligt højt testosteronniveau skal bruge hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere i løbekonkurrencer mellem 400 meter og en engelsk mil.

Semenya påpeger atter, at hun ikke har tænkt sig at tage hormonmedicin for at kunne konkurrere på højeste niveau.

- Jeg vil aldrig tillade IAAF at udnytte mig og min krop igen. Men jeg er bekymret for, at andre kvindelige udøvere bliver tvunget af at lade IAAF dope dem for at teste effekten og de negative konsekvenser, der er ved forskellige hormonelle stoffer. Det må ikke ske, siger Semenya.

Sydafrikaneren vandt OL-guld i 800-meterløb i både 2012 og 2016 og sejrer ofte suverænt på distancen.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har godkendt IAAF's nye grænseværdier, der tvinger atleter som Semenya til at tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere.

Den Schweiziske Forbundsdomstol besluttede i begyndelsen af juni at suspendere IAAF's regelændring. Derfor har Semenya aktuelt lov til at konkurrere på vanlige vilkår i internationale atletikkonkurrencer.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce