Annonce
Sport

Sen scoring sikrer FCM åbningssejr i Superligaen

Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland skulle vente helt til det sidste minut, før Mikael Anderson gjorde det til 1-0 over Esbjerg.

Fredag startede 3F Superligaen efter sommerpausen med et opgør mellem FC Midtjylland og Esbjerg fB, hvor midtjyderne til sidst endte med at tage sejren på 1-0.

Både FCM og Esbjerg fik i løbet af kampen flere gode muligheder for at bringe sig i front, men ingen af klubberne virkede til at have den nødvendige skarphed foran mål, når det hele skulle afgøres.

Til sidst blev det unge midtbanetalent Mikael Anderson så sendt på banen for FC Midtjylland, og det skulle vise sig at være afgørende, da han i det 90. minut scorede kampens eneste mål.

Kampen startede rodet, hvor begge mandskaber tydeligvis skulle banke lidt rust og nerver af sig. Som tiden gik, overtog FCM dog mere af spillet.

Chancerne begyndte at komme for værterne, men skarpheden var stadig på sommerferie. Det blev tydeliggjort af, at det var midtjydernes forsvarsgeneral, Erik Sviatchenko, der stod for halvlegens største chance.

Esbjerg forsøgte at få spillet ind på midten af banen, men her var ikke meget plads for gæsterne, der ofte ikke formåede at komme væk fra egen banehalvdel.

Esbjerg startede anden halvleg klart bedre, hvor vestjyderne faktisk fik scoret, men glæden varede kort, da dommer Anders Poulsen underkendte målet.

Den midtjyske dominans blev mindre, som kampen skred frem, og Esbjerg fik flere gange presset spillet op på FCM's banehalvdel, men gæsterne formåede aldrig rigtig at blive farlige på trods af et par tamme afslutninger.

Mod slutningen af kampen sendte FCM den unge midtbanespiller Mikael Anderson på banen, og han endte med at blive midtjydernes helt store helt.

I overtiden fandt han bolden i feltet, og her viste han den koldblodighed, begge mandskaber havde manglet hidtil, da han scorede til kampens resultat 1-0.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce