Annonce
Udland

Senatet intensiverer kampen om vidner i rigsretssag mod Trump

Amanda Voisard/Reuters
Hvis eksrådgiver John Bolton skal vidne i sagen, skal demokraten Joe Biden også, siger Republikanerne.

Kampen om at indkalde vidner i rigsretssagen mod præsident Donald Trump blev intensiveret tirsdag, da Trumps forsvarsadvokater kom med deres afsluttende bemærkninger.

Demokraterne vil have Senatet til at stævne Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton i et forsøg på at få beviser frem i lyset.

Det sker, fordi Bolton i sin kommende bog ifølge The New York Times skriver, at Donald Trump i august fortalte Bolton, at han ville fortsætte med at indefryse militærhjælp til Ukraine.

Hjælpen ville først blive frigivet, når Ukraine sagde ja til at hjælpe med en efterforskning af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.

Citaterne er bekræftet af John Boltons advokat.

Men Republikanerne truer med at kræve, at Joe Biden og hans søn i så fald også vil blive indkaldt som vidner i sagen.

- Hvis folk vil have vidner, så skal vi sørge for at skaffe en masse vidner, sagde den republikanske senator Lindsey Graham tirsdag.

Trumps advokater afsluttede deres tre dage lange forsvar i Senatet ved at kræve en hurtig frifindelse af præsidenten. Samtidig beskyldte de Demokraterne for at komme med politisk motiverede anklager.

- Det, som de beder jer om at gøre, er at afsætte en succesfuld præsident uden noget grundlag og i strid med forfatningen, sagde Pat Cipollone, der står i spidsen for Trumps hold af forsvarsadvokater.

- Det amerikanske folk har ret til at vælge deres præsident, sagde han videre til senatorerne, der fungerer som nævninge i sagen.

Donald Trump er anklaget for embedsmisbrug.

Ifølge Demokraterne i Kongressen forsøgte han i en telefonsamtale i juli 2019 at presse Ukraines præsident til at foranstalte en efterforskning af Joe Biden og Hunter Biden.

Trump beskyldes i den anledning for midlertidigt at have tilbageholdt amerikansk militærstøtte til Ukraine. Han er også anklaget for forsøg på obstruktion af Kongressens efterforskning af sagen.

Donald Trump afviser beskyldningerne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce