Annonce
Udland

Senatet stemmer om Trumps kandidat til højesteret i september

Brett Kavanaugh skal 4. september møde Senatets retsudvalg i USA for første gang. Det er første skridt i den formelle proces, der skal føre til hans godkendelse af Senatet som den næste højesteretsdommer i USA.

Processen, der skal gøre Brett Kavanaugh til højesteretsdommer i USA, begynder i starten af september.

Senatets retsudvalg i USA vil 4. september tage hul på den proces, der til sidst skal afgøre, om Brett Kavanaugh bliver dommer ved USA's højesteret.

Det oplyser udvalgets formand, den republikanske senator Chuck Grassley, ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Han fortæller ifølge nyhedsbureauet Reuters, at høringerne vil vare i fire dage.

Den første dag kan retsudvalgets 21 medlemmer komme med deres bemærkninger. De næste to eller tre dage kan medlemmerne stille spørgsmål til Brett Kavanaugh.

Desuden skal flere, som kender Kavanaugh, aflægge vidnesbyrd om ham.

Efter udvalgsarbejdet skal Kavanaugh godkendes af et flertal i Senatet.

Her har Republikanerne kun et snævert flertal. Dermed kan de moderate republikaneres stemme blive afgørende under en kommende afstemning.

Præsident Donald Trumps nominering af Kavanaugh kom 10. juli, efter at den 81-årige højesteretsdommer Anthony Kennedy i juni meddelte, at han vil træde tilbage og gå på pension i oktober efter 30 år i embedet.

Kennedy var kendt som en svingstemme i USA's ypperste domstol.

Godkendes Kavanaugh, sikrer han et konservativt flertal i den magtfulde højesteret, der i øjeblikket består af fire konservative dommere og fire demokrater.

Brett Kavanaugh er uddannet jurist og har de seneste 11 år arbejdet som dommer ved USA's ankedomstol, der er landets næsthøjeste retsinstans.

Han spillede en central rolle i arbejdet med Starr-rapporten, der blev publiceret i 2002. Rapporten hævdede, at der fandtes nok beviser til at stille den daværende præsident, Bill Clinton, for en dommer i forbindelse med affæren med Monica Lewinsky.

Fra 2003 til 2006 arbejdede Kavanaugh som stabssekretær under den daværende præsident, George W. Bush.

Brett Kavanaugh har tidligere kritiseret Obamacare og abortlovene i USA, men han har aldrig taget direkte afstand til kvinders ret til fri abort.

Og især spørgsmålet, om hvor Kavanaugh stiller sig i abortdebatten, kan få afgørende betydning for, hvorvidt især to republikanske senatorer vælger at sige god for ham.

Flere politiske analytikere vurderer, at republikanske Susan Collins og Lisa Murkowski, der støtter kvinders ret til fri abort, kan stille sig på bagbenene.

Men også John McCain, der er kræftsyg, kan spille en afgørende rolle i afstemningen. Hvis McCain ikke kan møde op, når Senatet skal behandle nomineringen, mangler Republikanerne det nødvendige flertal med 49 ud af 100 stemmer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce