Annonce
Udland

Senatet vil hindre Trumps enegang over for Iran

Wissm Al-Okili/Reuters
Resolution mod krig i Iran ventes at blive mødt af et veto, når Kongressen sender den til Det Ovale Værelse.

Senatet i Washington har vedtaget en resolution, der skal begrænse præsident Donald Trumps mulighed for at føre krig mod Iran.

Annonce

Resolutionen blev vedtaget med stemmerne 55 mod 45. Otte republikanere stemte for.

Resolutionen er i forvejen vedtaget i Repræsentanternes Hus i januar.

Men tiltaget vil formentlig lide en stille død. For Trump har på forhånd sagt, at han vil bruge sin vetoret og afvise resolutionen.

Resolutionen kræver, at Trump fjerner amerikanske styrker, der er involveret i fjendtligheder mod Iran, medmindre Kongressen erklærer krig eller tillader brug af militær magt.

Resolutionen kom på banen, efter at Trump i begyndelsen af januar gav ordre til drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani.

Han blev ramt i et amerikanske droneangreb den 2. januar. Drabet vakte frygt for, at det kunne føre til en bredere regional konflikt.

Særligt Demokraterne i Kongressen har kritiseret, at Trump gav ordre til angrebet uden om Kongressen.

Den demokratiske senator Tim Kaine, som er en af kræfterne bag resolutionen, har forklaret, at den har til formål at hindre en krig fra én parts side.

- Kongressen skal bekræfte sin forfatningsmæssige rolle i spørgsmål om krig og fred, sagde han forud for afstemningen til nyhedsbureauet AFP.

Trump skrev onsdag på Twitter, at det var vigtigt for USA's sikkerhed, at Senatet undlod at stemme for resolutionen.

- Tiden er ikke inde til at vise svaghed, skrev Trump.

- Hvis mine hænder var bundet, ville det glæde Iran. Det sender et meget dårligt signal. Demokraterne gør kun det her i et forsøg på at bringe Republikanerne i forlegenhed, lød det videre.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce