Annonce
Udland

Trump kalder Tyrkiets angreb i Syrien en dårlig idé

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Trump vil ødelægge den tyrkiske økonomi, hvis Tyrkiet udsletter den kurdiske befolkning i det nordlige Syrien.

USA's præsident, Donald Trump, kalder Tyrkiets militære indrykning i det nordøstlige Syrien onsdag "en dårlig idé".

Han siger i en erklæring, der er udsendt af Det Hvide Hus, at han ikke støtter invasionen. Det er nu den tyrkiske regering anført af præsident Recep Tayyip Erdogan, der har ansvaret for Islamisk Stats folk i området, mener han.

Amerikanske soldater har arbejdet sammen med de kurdiske styrker for at nedkæmpe Islamisk Stat i Syrien. Men Tyrkiet opfatter kurderne som terrorister.

Trump siger, at han "ikke støtter angrebet", der blev sat i værk onsdag eftermiddag.

Ifølge Trump har den tyrkiske regering forpligtet sig til "at sikre, at der ikke opstår en humanitær krise.

- Vi vil holde dem fast på den forpligtelse, siger han.

Trump siger desuden onsdag aften dansk tid, at han vil ødelægge Tyrkiets økonomi, hvis Tyrkiet udsletter den kurdiske befolkning i det nordøstlige Syrien.

- Jeg vil udslette hans (Erdogans, red.) økonomi, hvis det sker, siger Trump til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg håber, at han vil opføre sig rationelt.

En af Trumps mest loyale støtter i Senatet, den republikanske senator Lindsey Graham, mener, at USA skal svare hårdt igen over for Tyrkiet.

Han er sammen med en gruppe af demokratiske og republikanske senatorer nået til enighed om en række vidtgående sanktioner, som de vil indføre mod Tyrkiet, hvis ikke de tyrkiske styrker trækkes tilbage fra det nordøstlige Syrien.

De vil blandt andet indføre sanktioner mod virksomheder, der har at gøre med Tyrkiets militær, og olie- og gasvirksomheder, der handler med Tyrkiets væbnede styrker.

Graham og flere andre amerikanske politikere er rasende over Trumps beslutning om at trække amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien.

- Mens Trump-administrationen nægter at handle mod Tyrkiet, så forventer jeg stærk opbakning (til sanktionerne, red.) på tværs af partiskel, skriver Graham på Twitter.

Tirsdag advarede Graham desuden om, at Tyrkiet kan blive suspenderet fra Nato, hvis det angriber kurderne i Syrien.

Trump har besluttet, at de sidste amerikanske soldater i Syrien skal trækkes hjem. Det er af politikere og medier i USA blevet opfattet som et grønt lys til Tyrkiet til at angribe kurderne.

Tyrkiet siger, det med sin operation vil oprette en sikker zone i et bælte i det nordøstlige Syrien. Det vil gøre det muligt for syriske flygtninge i Tyrkiet at vende hjem.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce