Annonce
Udland

Senatorer vil tiltale Bolsonaro for massedrab under pandemi

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har gentagne gange talt alvoren om pandemien ned. Senatorer mener, at han er skyld i massedrab. (Arkivfoto). Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Jair Bolsonaro beskyldes for, at han med vilje lod coronavirus dræbe mere end 300.000 brasilianerne.

Et panel i den brasilianske kongres vil tiltale præsident Jair Bolsonaro for massedrab i kølvandet på coronapandemien.

Det skriver avisen The New York Times. Avisen har fået adgang til et uddrag af en undersøgelse, som panelet ventes at offentliggøre onsdag.

Panelet på i alt 11 senatorer - herunder syv i opposition til Bolsonaro - har haft til opgave at undersøge Brasiliens håndtering af pandemien.

Annonce

De konkluderer, at præsidenten bevidst lod coronavirus hærge i landet og dermed dræbte hundredtusindvis af mennesker.

Det skete ifølge panelet i Bolsonaros mislykkede forsøg på at skabe flokimmunitet.

Panelet mener, at der bør rejses tiltale mod yderligere 69 personer. Blandt dem er tre af Bolsonaros sønner og mange nuværende såvel som tidligere embedsmænd.

Det er usikkert, hvorvidt panelets undersøgelse vil føre til en reel tiltale af Bolsonaro, skriver The New York Times.

Link til citeret artikel fra New York Times

Undersøgelsen afspejler dog den vrede og splittelse mod landets leder, som har nægtet at tage pandemien alvorligt. Blandt andet har præsidenten kaldt coronavirus for "en lille influenza".

Han har også nægtet at bære mundbind, ligesom han har forsamlet mange mennesker på tidspunkter, hvor hospitalerne var overfyldte.

Derudover er han udtalt vaccineskeptiker.

De alvorlige anklager mod præsidenten fremgår af en rapport på næsten 1200 sider. I rapporten får Bolsonaros strategi skylden for mere end 300.000 brasilianernes død.

Det er halvdelen af landets coronarelaterede dødsfald siden pandemiens begyndelse.

I rapporten bliver brasilianske myndigheder opfordret til at fængsle præsidenten.

- Mange af dødsfaldene kunne være undgået, siger senator Renan Calheiros, der er en af de førende forfattere bag rapporten, til The New York Times.

Bolsonaro har ikke kommenteret beskyldningerne, men han har tidligere kritiseret senatorernes arbejde med rapporten og kaldt Renan Calheiros for "ussel".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce