Annonce
Erhverv

Senioranalytiker: Diabetespille kan blive Novos rygrad

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rybelsus har et kæmpe potentiale og kan ifølge analytiker blive Novo Nordisk bedst sælgende middel.

Novo Nordisk bør i den grad fejre, at selskabets nye diabetespille er blevet godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse fredag.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, og som har fulgt processen tæt. Ifølge ham er der gode muligheder for, at det bliver virksomhedens bedst sælgende middel ude i fremtiden.

- Det her har et kæmpe potentiale og kan blive det bedst sælgende middel for Novo Nordisk. Det er et middel med nogle særdeles attraktive egenskaber på et marked, som er kæmpe stort, siger han.

Pillen har navnet Rybelsus og adskiller sig fra de diabetesprodukter, som Novo Nordisk tidligere haft fokus på. De produkter har især været lægemidler, som diabetespatienterne tager ved at stikke sig under huden.

Forventningen er, at pillen kan komme på markedet i USA i løbet af de sidste tre måneder i 2019.

- Med godkendelsen af denne pille og selskabets eksisterende portefølje, så vil denne her klasse af medicin - og herunder denne pille - på sigt udgøre rygraden i Novo Nordisk omsætning, når vi ser nogle år ud i fremtiden, vurderer Søren Løntoft Hansen.

70 procent af diabetikere tager piller hver dag som et led i deres behandling, påpeger han. Dermed slår Novo Nordisk hul på et marked med en årlig værdi af omkring 200 milliarder kroner.

- Det er et meget attraktivt marked, som denne godkendelse giver adgang til.

Pillen har ifølge senioranalytikeren vist sig at reducere blodsukker og vægten mere end andre tabletter, der i øjeblikket er på markedet.

Sidste år solgte Novos i øjeblikket bedst sælgende middel, Victoza, for 24,3 milliarder ud af selskabets samlede salg på 111,8 milliarder kroner.

Medicinalvirksomheden har også søgt om at få godkendt Rybelsus i Europa, hvor myndighederne endnu ikke har givet grønt lys.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce