Annonce
Haderslev

Seniorer boltrer sig udenfor - i sikker afstand

Der bliver svedt i Varbergparken, når der er seniormotion. Tilbuddet er for alle, der har lyst til at bevæge sig udendørs i et fællesskab. Foto: Jonas Fotografi
Pensionisterne i Haderslev laver buk, stræk og armsving sammen i Varbergparken, hvor projektet Bevæg dig for livet, senior! byder på gratis motion hver uge. Rollatorhold på vej.
Annonce

Haderslev: Der bliver prustet og stønnet på plænerne i Varbergparken, når flere seniorer mødes til Haderslev Kommunes gratis tilbud om seniormotion en gang om ugen.

Det er Sundhed og Forebyggelse, som har tilsluttet sig den landsdækkende kampagne ’Bevæg dig for livet, Senior!’, og Varbergparkens grønne områder med græs, motionsredskaber og god plads er en perfekt ramme for motion med respekt for afstandskravene:

- Projektet handler om at få seniorer ud at bevæge sig. Vi begyndte med det lige i den periode, hvor man ikke måtte samles indendørs på grund af smittefaren, men da det er en aktivitet, der er meget velegnet til at finde sted udendørs, så har vi bare taget den med ud”, sige Dorte Lange, projektleder ved Sundhed og Forebyggelse.

Annonce

Fuldt booket

Projekter hører under DGI og er finansieret af Haderslev Kommune, Kultur og Fritid og Sundhed og Forebyggelse. Og det har været en succes – alle hold er fuldt bookede, også det med de 16 seniorer, som laver armsving og knæbøjninger i Varbergparken hver tirsdag formiddag.

- Vi har tilmelding for at sikre, at vi har styr på afstandskravene – og der er fyldt på alle hold, siger Dorte Lange.


Så hvis man tænker: Går det nu for hurtigt, så kan man være sikker på, at det gør det ikke – der er plads til alle, også dem, der ikke er så godt gående.

Dorthe Lange, projektleder ved Sundhed og Forebyggelse


For HAB, Haderslev Boligselskab og Helhedsplanen for Haderslev er det en ideel aktivitet:

- Vi har pragtfulde faciliteter her i Varbergparken, og vi holder meget af, når folk udefra bruger dem til gåture, træning, udflugter for dagplejere og børnehaver, eksempelvis, siger Allan Emiliussen, boligsocial chef i HAB, Haderslev Boligselskab og helhedsplanen:

Boligsocial chef Allan Emiliussen fra HAB og Haderslev Boligselskab glæder sig sammen med Dorthe Lange over, at Varbergparkens grønne områder kan bruges til motion for seniorer. Foto: Jonas Fotografi

- Motionerende seniorer passer bare fint ind. Hvad kan være et bedre udstillingsvindue for kvaliteterne i området end alle de aktiviteter, der finder sted her”, siger han.

Annonce

Også plads til rollatorer

Hvis man vil med, er det blot at henvende sig til Sundhed og Forebyggelse. Der er også gåhold, petanquehold, krolfhold og et rollatorhold på vej, siger Dorte Lange.

- Det er altid en udfordring for seniorer at vurdere, hvornår man er for gammel til at være en del af det fællesskab, der er i at dyrke noget sammen. Så hvis man tænker: Går det nu for hurtigt, så kan man være sikker på, at det gør det ikke – der er plads til alle, også dem, der ikke er så godt gående, fastslår hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce