x
Annonce
Vejen

Seniorernes formand: - Vi har brug for hinanden

Laura Larsen - formand for Danske Seniorer i Føvling. Foto: Chresten Bergh
Danske Seniorer i Føvling gør det til et formål at bekæmpe ensomheden.

FØVLING: ”I vores tid har der sneget sig en følelse ind, som kan være svære at tale om, men som vi må sætte ord på for at komme til livs: ensomhed”.

- Ordene er dronning Margrethes, taget fra hendes nytårstale. Hun fortsætter: ”Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget,” fortalte formand for Danske Seniorer i Føvling, Laura Larsen, i sin beretning på generalforsamlingen.

- Kloge ord, som vi bør bestræbe os på at efterleve. For vi har alle brug for at føle, at vi bliver set og hørt, og at det betyder noget, at vi er her. Vi kender vist alle betydningen af bare en lille venlig bemærkning – eller måske endda lidt ros – fra et andet menneske. Så kan man netop få følelsen af at betyde noget.

- Man kan vel med rette sige, at vi i Danske Seniorer har forpligtiget os til at efterleve dronningens ord med vores slogan ”Vi hjælper hinanden”. For at hjælpe hinanden betyder ikke kun hjælp til indkøb, rengøring eller transport, det betyder i høj grad også, at vi er der for hinanden. Lægger mærke til hinanden, har omsorg for hinanden og reagerer, hvis vi kan se, der er behov for det.

- For selvom der er utrolig mange tilbud til os, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, er det ikke ensbetydende med, at man har overskud til at benytte sig af de muligheder, der er for at få gode oplevelser og socialt samvær andre mennesker. Der kan være behov for, at der kommer en og næsten tager en i hånden for at komme hjemmefra.

- Lad os gøre det til et mål for os i vores forening, at vi bekræfter hinanden i, at det betyder noget for fællesskabet, at netop du er med i det, og derfor vil vi gerne have dig med, pointerede Laura Larsen.

- Vi bestræber os på hvert år under programlægningen at favne bredt med vores tilbud, så der er noget for – næsten – enhver smag. Og netop ved at deltage i vores arrangementer får I ud over oplevelsen af det, der er på programmet lige den dag, mulighed for at være en del af det sociale fællesskab, som vi altid føler, er der, når vi er samlet.

Danske Seniorer i Føvling har stort set hver uge året rundt noget på programmet. Foredrag eller musik hver anden uge og tirsdagstræf de andre tirsdage.

- Hvis ikke vi tager på tur. Bestyrelsen har flere gange snakket om, om det kunne være muligt at få gang i en flerdagstur igen. Vi fik en aftale med Gislev rejser om at kunne blive en del af en af deres busture. Og vi kan med glæde konstatere, at 24 har meldt sig til turen til Weserbergland sidst i april.

Laura Larsen fortæller, at det nye år er et jubilæumsår, da foreningen kan fejre sit 70 års jubilæum. Det bliver fejret ved en fest den 22. august.

Lad os gøre det til et mål for os i vores forening, at vi bekræfter hinanden i, at det betyder noget for fællesskabet, at netop du er med i det, og derfor vil vi gerne have dig med.

Laura Larsen

Nyvalg i Danske Seniorer i Føvling

Else Käs, Stenderup, og Bente Jensen, Tobøl, blev på generalforsamling nyvalgt til bestyrelsen for Danske Seniorer i Føvling.

96 af foreningens 182 medlemmer deltog i mødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce