Annonce
Udland

Seniorforsker: Afdæmpet reaktion fra USA efter droneangreb

Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
USA vil hjælpe Saudi-Arabien med at beskytte sig mod luftangreb. Eksperter ser det som et defensivt tiltag.

Det er ikke en eskalering af konflikten i Den Persiske Golf, når USA bebuder, at man vil sende militære forstærkninger til Saudi-Arabien.

Sådan lyder det fra Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- I forhold til at præsident Trump meldte, at man var klar med bål og brand, man var "locked and loaded" (klar til affyring, red.), så er det her et svar helt i den milde ende.

- Det er ikke en eskalering, men handler mest om at beskytte saudierne mod droneangreb, som vi så sidste weekend, siger Helle Malmvig.

To olieanlæg i Saudi-Arabien blev sidste lørdag angrebet fra luften. Angrebene blev udført ved hjælp af blandt andet droner og lammede midlertidigt over halvdelen af landets daglige produktion af råolie.

I et tweet bekendtgjorde Trump umiddelbart efter, at man var klar med et gensvar mod Iran, som præsidenten mistænker for at stå bag droneangrebene.

Fredag indførte Trump sanktioner mod Irans nationalbank og sagde samtidig, at det nemmeste for ham ville være at beordre angreb mod en række udvalgte mål i Iran.

- Men det overvejer jeg ikke, fastslog præsidenten.

Natten til lørdag oplyste det amerikanske forsvarsministerium så, at USA vil sende militære forstærkninger til området.

Den udstationerede styrke vil ifølge Pentagon omfatte et "moderat" antal styrker, og målet er først og fremmest at bidrage til landets luft- og missilforsvar.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, er enig med Helle Malmvig i, at det er en afdæmpet reaktion.

- Det her handler om, at Saudi-Arabiens luftforsvar ikke er godt nok, og derfor har de bedt om hjælp fra amerikanerne.

- Det er jo hammer pinligt for Saudi-Arabien, at de ikke har været i stand til at beskytte nogle af deres mest sårbare olieinstallationer, siger han.

Selv om det amerikanske initiativ ifølge de to eksperter ikke er offensivt, så er det omvendt heller ikke noget, der bidrager til en løsning på konflikten.

- Eskaleringen er lige nu afværget, og det er godt. Men det, der ligger bag hele eskaleringen i Golften, er jo ikke løst. Og det er ikke blevet nemmere at se, hvordan det kan løses, siger Helle Malmvig.

Forholdet mellem USA og Iran er forværret, efter at præsident Trump i foråret 2018 trak USA ud af en atomaftale med Iran og indførte nye sanktioner mod landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce