Annonce
Sønderborg

Seniorlandsby går i højden: 120 har allerede vist interesse for stort havnebyggeri

Rejsegilde for seniorbofællesskab ved Sønderborg havn. Foto: Nanna Cecilie Madsen
På Sønderborg havn skyder 44 nye seniorboliger i vejret. En lille urban landsby med fokus på fællesskabet.

Sønderborg: På første parket i Sønderborgs nordhavn står 44 nye seniorboliger klar i sommeren 2022. Men allerede nu har næsten tre gange så mange interesserede henvendt sig, lyder det fra projektchef Henrik Skourup Hansen fra BMC.

Det er dog endnu ikke muligt at skrive sig op til en af de eftertragtede lejligheder.

De tre bygninger kommer til at danne ramme om det arkitekt Per Fischer, Reiulf Ramstad Arkitekter, beskriver, som en lille urban seniorlandsby.

Annonce

Her vil beboerne nemlig have adgang til værkstedsområder, aktivitetssal, storkøkken med plads til 80 mennesker, bibliotek, bådhus, kajakplads og et stort fælles torv ned til vandkanten.

På toppen vil alle beboere få adgang til to store tagterrasser med udsyn over havneområdet.

- Det bliver spændende at se, hvordan de kommende beboere vil bruge områdets mange fællesskabsfaciliteter, i de rammer vi har forsøgt at skabe til det, fortæller arkitekten.

Men også områdets særlige historie vil få en helt særlig plads.

Under klargøring til projektet fandt man rester fra havnens gamle, tyske flådeinstallation. Heriblandt en gammel kranrondel i beton, som kommer til at bære historien videre på den nye havnepromenade, fortæller Per Fischer.

Første milepæl

PFA og Bitten & Mads Clausens Fond står bag byggeriet, og torsdag fejrede de byggeriets første milepæl med et rejsegilde.

Byggeriet begyndte i januar, hvor der blev rammet pæle på grunden. Her knap ni måneder senere står de tre bygninger nu alle i deres fulde højder på henholdsvis fem, seks og syv etager.

De 44 lejemål bliver i to forskellige størrelser. Hvoraf de 30 vil være tre-værelses lejeboliger på cirka 106 kvadratmeter. De resterende 14 vil være to-værelses på cirka 92 kvadratmeter.

Man skal dog regne med, at 15 procent af størrelsen vil være en del af fællesfaciliteterne, fortæller den anden projektchef fra BMC, John Knudsen.

Lejemålene vil alle have god plads på badeværelserne, brede døråbninger og ingen dørtrin.

Seniorbofællesskabet forventes klar til indflytning i sensommeren 2022. Allerede i januar 2022 vil en prøvelejlighed stå færdig til fremvisning for interesserede lejere.

Formand for Bitten og Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen deltog ved rejsegildet med sin kone Anne-Dorthe Clausen ved sin side. Foto: Nanna Cecilie Madsen
Bygningerne vil være udstyret med elevatorer, så beboerne let kan tage turen fra deres lejlighed og ned til fællesområderne eller op på tagterrassen. Foto: Nanna Cecilie Madsen
Projektchef fra BMC, John Knudsen holdt tale ved rejsegildet torsdag den 30. September. Foto: Nanna Cecilie Madsen
På hver etage vil der være tre lejligheder. To spejlvendte tre-værelses i hver side og en to-værelses i midten. Foto: Nanna Cecilie Madsen
På hver etage vil der være tre lejligheder. To spejlvendte tre-værelses i hver side og en to-værelses i midten.
Rejsegilde for seniorbofællesskab ved Sønderborg havn. Foto: Nanna Cecilie Madsen
Rejsegilde for seniorbofællesskab ved Sønderborg havn. Foto: Nanna Cecilie Madsen


Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Sønderborg For abonnenter

Sønderborg varmer op til FN-Klimatopmøde: Er tiden inde til et opgør med den økonomi vi kender?

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Ejer af ferieresort: Folks intelligens falder med 20 procent, når de kører i en autocamper

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-islænding kom ind fra kulden og gjorde helvede hedt for AGF

Esbjerg

Facebook skal bygge: I ved selv, hvor mange lastbiler, der kommer

Erhverv

Kvalitet koster og holder længere: Anders har øje for det smukke i tilværelsen

Tønder For abonnenter

Ny plan om nærhospitaler bringer ikke meget nyt til Tønder: Ændringen er mest af alt et navneskift, mener regionsrådspolitiker

Sønderborg

Socialdemokraterne arbejder på at få en filial af SOSU-uddannelsen til Nordals

Esbjerg

Dumpet: Eleverne på lokal skole er blandt Danmarks dårligste – nu griber staten ind

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Haderslev

Lokal investor bygger 18 seniorvenlige lejeboliger i landsby

Erhverv For abonnenter

Se billeder før og efter: Sådan ser Orlas forureningsramte galleri ud efter fem måneders gravearbejde og renovering

Sydjylland

Blandt de nominerede: Koret der fik borgmester til at græde

Annonce