Annonce
EfB

Se højdepunkterne: Sent Amini-drøn i Esbjerg sender AGF på tredjepladsen

Dybt inde i tillægstiden fik AGF's Mustafa Amini scoret sejrsmålet, da AGF på udebane vandt 2-1 over Esbjerg.

På et langskudsmål dybt inde i tillægstiden hentede AGF alle tre point, da aarhusianerne søndag på udebane vandt 2-1 over Esbjerg i 3F Superligaen.

Esbjerg havde ellers udlignet til 1-1 ti minutter forinden, men det blev altså gæsterne, der til sidst kunne juble over den fjerde ligasejr i træk.

Den blev en realitet, da Mustafa Amini i det 93. minut hamrede bolden i mål fra distancen.

Mustapha Bundu scorede AGF's første mål i begyndelsen af første halvleg, mens indskiftede Patrick Egelund udlignede for Esbjerg med sin første superligascoring.

Sejren var særdeles kærkommen for AGF, som dermed strøg forbi Brøndby på tredjepladsen.

AGF har efter sejren 32 point, mens det for Esbjerg var noget af en kold klud i ansigtet, og Esbjerg har dermed stadig 13 point som næstsidst.

Allerede efter ni minutter kom AGF i front.

Et indkast blev dårligt clearet af Esbjergs forsvar, og så kunne Mustapha Bundu helt ugeneret fra sin placering nær straffesparkspletten score sit ottende sæsonmål.

Esbjerg var tæt på at udligne fem minutter senere, men fra en spids vinkel kunne angriber Mohammed Dauda ikke udplacere William Eskelinen i AGF-målet.

En for kort aflevering tilbage til Esbjerg-keeper Jeppe Højbjerg havde nær resulteret i endnu et AGF-mål, men målmanden fik afværget forsøget fra gæsternes Patrick Mortensen.

Det var lige før, at Esbjerg scorede direkte på et hjørnespark med et kvarter igen, men Eskelinen fik afværget forsøget, mens presset mod AGF tog til.

Efter 84 minutter fik Esbjerg så endelig udlignet, da indskiftede Patrick Egelund scorede sit første superligamål på et skud fra kanten af feltet.

Det lignede derfor en pointdeling i Esbjerg, men i tillægstiden dukkede Amini så op med sin flade afslutning, og bolden strøg i mål, og AGF kunne juble over 2-1-sejren.

/ritzau/

Annonce
Kevin Dicks, AGF (34), Mustafa Amini, AGF (8) og Jakob Ankersen, AGF (7) i kampen i 18. runde af 3F Superligaen mellem Esbjerg fB og AGF på Blue Water Arena i Esbjerg, søndag den 1. december 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce