Annonce
Udland

Seoul og Pyongyang går sammen om fælles bud på OL i 2032

Beslutningen om et fælles OL-bud er blot det seneste eksempel på en optøning i forholdet mellem de to lande.

Nord- og Sydkorea vil gå sammen om et bud på værtskabet for OL i 2032, og Sydkorea peger på hovedstaden Seoul som den ene af to værtsbyer.

Det fortæller sydkoreanske embedsfolk til nyhedsbureauet AFP.

De to lande vil officielt annoncere det fælles bud fredag til møder med Den Internationale Olympiske Komité i Lausanne, Schweiz.

Det forventes, at Nordkorea ligeledes peger på sin hovedstad, Pyongyang, som nordlig værtsby.

At man overhovedet fremlægger et fælles bud på værtskabet for de olympiske lege er et resultat af længerevarende dialog mellem de to lande, der begyndte sidste år.

Samtidig har man besluttet, at de to lande stiller op under ét flag ved legene næste år i Tokyo.

Sydkoreas olympiske komité har i længere tid diskuteret, hvorvidt Seoul eller den sydlige havneby Busan skulle være værtsby, og i sidste ende trak hovedstaden det længste strå.

Seoul var også vært for de olympiske sommerlege i 1988. Sydkorea havde også værtskabet for vinterlegene i 2018 i byen Pyeongchang, hvor Syd- og Nordkorea deltog i den traditionelle indmarch under fælles flag.

Seouls borgmester, Park Won-soon, er naturligvis begejstret for komitéens valg og kalder det fælles bud for en mulighed for at "ændre skæbnen for Den Koreanske Halvø".

- Hvis legene i 1988 var et "forsoningens OL" under den kolde krig mellem øst og vest, og legene i 2018 var prøvestenen for fred, så vil legene i 2032 blive det sidste stop inden endelig fred, siger han ifølge AFP.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce