Annonce
Erhverv

SER Hegn flyver vildsvinehegn ind med helikopter

Vildsvinehegnet er ved at blive sat op ved den dansk-tyske grænse. Foto: SER Hegn
SER Hegn flyver materiel ind med helikopter på onsdag, når der skal sættes vindsvinehegn op på en kuperet strækning.

Padborg/Fredericia: I forbindelse med opførelsen af det meget omtalte vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse kommer der som forventet løbende udfordringer.

Den geografiske placering af strækningen langs grænsen byder på lidt af hvert. En af udfordringerne bliver nu løst med helikopter. Det oplyser fredericianske SER Hegn, som sætter vildsvinehegnet op, i en pressemeddelelse.

Ved Vadehavet må SER Hegn tage højde for tidevandet, og på fastlandet er der flere steder svært at komme frem på grund af kuperet terræn og blød undergrund. Det er en udfordring, når virksomheden skal transportere materiel ud til montørerne. Samtidig er SER Hegn fokuserede på at skåne miljøet og naturen.

Annonce

Helikopterflyvning næste uge

Tæt ved Padborg er der et kuperet og blødt område, hvor det vil kræve cirka 50 lastvogne til at transportere materiel. Det vil gå ud over naturen på strækningen, så for at skåne arealet er løsningen blevet at sætte en helikopter ind. Der bliver cirka 50 flyvninger på en relativ kort strækning, oplyser SER Hegn. Her er der oprettet drop-zoner.

Helikopterflyvningerne foregår onsdag 23. oktober.

SER Hegn vandt i december 2018 ordren fra de danske myndigheder om at sætte vildsvinehegn op ved grænsen. Hegnet skal være med til at forhindre spredningen af svinepest til den danske svineproduktion. SER Hegn har tidligere sat store hegn op for blandt andre Carlsberg, Vestas og ved Storebælt. Vindsvinehegnet er dog virksomhedens hidtil største ordre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce