Annonce
Udland

Seriemorder henrettet: Spredte skræk og rædsel i 80'erne

Handout/Reuters
I 1984 slog Bobby Joe Long mindst ti kvinder ihjel. Efter næsten 35 års fængsel blev han torsdag henrettet.

En seriemorder, der dræbte ti kvinder i 1984, er blevet henrettet i Florida. En kvinde, der overlevede et af hans overfald, overværede henrettelsen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

65-årige Bobby Joe Long blev erklæret død klokken 6:55 torsdag aften lokal tid efter at have fået en dødelig indsprøjtning i Floridas statsfængsel.

Gennem otte måneder i 1984 spredte Long skræk og rædsel, da den ene kvinde efter den anden blev fundet dræbt på bestialsk vis i Tampa Bay-området. Flere var blevet gennembanket og kvalt, mens andre havde fået halsen skåret op.

Politiet havde i månedsvis kun få spor at gå efter, indtil den blot 17-årige Lisa Noland henvendte sig.

Noland fortalte, at Long havde bortført hende ved en kirke og voldtaget hende i sin bil, mens han havet truet hende med en pistol.

Efterfølgende havde Long taget kvinden med tilbage til sin lejlighed, hvor voldtægterne fortsatte.

Men modsat de øvrige ofre blev Noland efter noget tid kørt ud til en afsidesliggende kirkegård med bind for øjnene og sat fri igen.

Spor fra gerningsstedet og vidneudsagn fra Lisa Noland endte med at fælde den dengang 30-årige gerningsmand.

I retten tilstod Bobby Joe Long forbrydelserne. Han blev idømt 28 livstidsdomme og en dødsdom.

Torsdag var Lisa Noland mødt op i statsfængslet for at overvære sin gerningsmand blive henrettet. Hun ønskede at "få fred", fortalte hun efterfølgende:

- Jeg ønskede at se ham i øjnene. Jeg ville være den første person, han så.

Men Long lod sine øjne forblive lukkede under henrettelsen, ligesom han ikke ønskede at sige sine sidste ord højt.

Da henrettelsen var overstået, og Noland forlod lokalet, kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

- Jeg blev ramt af en usædvanlig følelse af fred, lød det efterfølgende.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce