Annonce
Esbjerg

Sex, sædbank og nybagte fædre i Berlingoer: Stand-up i Ribe var en suveræn succes

Gæster i alle aldre var med torsdag aften i Ribe Hallen, og både børn og voksne havde en god aften til den anden udgave af Stand-Up i Ribe. Foto: Annett Bruhn
Blot 23 timer tog det, før der var meldt udsolgt til den anden udgave af Stand-Up i Ribe, og arrangør Claus Pedersen kunne torsdag aften notere sig en suveræn succes med komikerne Jonas Mogensen, Ruben Søltoft og Christian Fuhlendorff og 400 gæster i Ribe Hallen.

Ribe: Der var ikke så mange dikkedarer.

Torsdag aften i Ribe Hallen var bare klassisk stand-up comedy, når det er bedst. Tre mænd på en scene, der fortæller sjove historier i en god, gammeldags blanding af sex, kærester, historier fra barndomsbyen og familieforøgelse blandet med et par pædofili-jokes og dem om underernærede, nybagte fædre i Berlingoer.

- Der er gæster idag, der kommer både fra Odense, Billund og Christiansfeld, så folk kører gerne langt for at opleve gode standuppere, sagde arrangør Claus Pedersen fra Danhostel Ribe, der i efteråret kunne glæde sig over, at samtlige 400 billetter til arrangementet blev solgt på blot 23 timer.

På scenen torsdag aften var først Jonas Mogensen efterfulgt af Ruben Søltoft og Christian Fuhlendorff, og selv om Claus Pedersen svævede over vandene for at få arrangementet til at glide bedst muligt, klukkede han selv mindst lige så højt som hallens andre gæster.

Og det var højt. Og det var ofte, for de tre mænd på scenen var faktisk rigtig, rigtig sjove.

Annonce
Hvis Jonas Mogensen som den første optrædende torsdag aften var ment som opvarmning for Ruben Søltoft og Christian Fuhlendorff, så var han en suveræn en af slagsen. Med bøvede fortællinger fra Nordjylland om alt fra kattebegravelser til småbørnsfamiliers mange glæder satte han godt gang i Ribe Hallens 400 gæster. Foto: Annett Bruhn

Esbjerg-jokes

Aftenens måske højeste grin kom fra en kvinde i salen, der var helt færdig over Ruben Søltofts fortælling fra sædbanken, hvor han spurgte personalet: "Hva så, kommer I tit her", men der var også historien fra parforholdet på en grå hverdagsaften, hvor brystpumpen kører højlydt på den nybagte mor under aftensmaden, om kattebegravelser i Nordjylland, om afhængighed af at klø sig i øret med vatpinde ved at grave helt derind, hvor man ikke må være samt om dysfunktionelle familier fra Esbjerg i DSB-togenes familiekupeer.

Særligt Esbjerg-jokes fik højere grin og længere bifald, og Claus Pedersen forklarer, at en tredjedel af de topunderholdte gæster havde deltaget i spisning før showet.

- Det her er bare klassisk stand-up, og fordi der ikke rigtigt findes koncepter som dette i provinsen, kommer folk langvejs fra for at se det. Vi kunne godt have solgt flere billetter, men valgte at holde det på denne størrelse, fordi det passer godt til vores sted, og alle får en god oplevelse, siger Claus Pedersen.

Nu har du to gange haft totalt udsolgt til Stand-Up i Ribe - kommer der også en tredje gang?

- Det har jeg en helt klar forventning om, at der gør, siger Claus Pedersen.

Det var helt klassisk stand up comedy i Ribe Hallen med tre mand og en mikrofon, og der var gæsterne kommet langvejs fra for at opleve. Foto: Annett Bruhn
Ruben Søltoft var anden komiker på scenen, og han blev kl. 21.15 efterfulgt af Christian Fuhlendorff, inden der kl. 22 blev sagt tak for i aften ved den formentlig ikke sidste udgave af Stand-Up i Ribe. Foto: Annett Bruhn
Foto: Annett Bruhn
Foto: Annett Bruhn
Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce