Annonce
Udland

Sexanklager mod rigmand belaster Trumps arbejdsminister

Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

USA's arbejdsminister risikerer at miste sit job på grund af forlig fra 2008 med finansmanden Jeffrey Epstein.

USA's arbejdsminister, Alexander Acosta, risikerer at miste sit job på grund af et forlig, som han indgik i 2008 med finansmanden Jeffrey Epstein. Det oplyser CNN.

Præsident Donald Trump har meddelt, at han vil se nøje på forliget, som Acosta indgik i forbindelse med påståede sexforbrydelser begået af finansmanden.

Epstein er tidligere kapitalforvalter og har været gode venner med både Trump og ekspræsident Bill Clinton. Han er sigtet for menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige piger.

Arbejdsminister Alexander Acosta er belastet i sagen, da han i 2008 var føderal statsadvokat i Florida, hvor han var med til at indgå forlig med Epstein.

Det indebar, at alvorlige anklagepunkter, som kunne have resulteret i en livstidsdom til den 66-årige Epstein, blev opgivet.

Rigmanden slap med 13 måneders fængsel og undgik en retssag ved en føderal domstol.

- Sagen belaster Acosta og rejser også spørgsmål om præsident Donald Trumps beslutninger på flere punkter, skriver CNN.

Tv-stationen citerer Trumps ven Christopher Ruddy, topchef i Newsmax, for, at han "ikke tror Acosta vil være minister ret meget længere". Ruddy understreger dog, at han ikke har talt med Donald Trump om det.

Jeffrey Epstein afviser de anklager, der rettes mod ham.

Acosta siger, at der i dag er nyt bevismateriale og nye vidneudsagn, som har skabt grundlag for en ny retssag mod Epstein.

Forliget er kommet i søgelyset, efter at Epstein nu står sigtet for menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige piger.

Topdemokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer har bedt Trump om at fjerne Acosta fra ministerposten.

På et pressemøde tirsdag støttede Trump sin minister, men han ville ikke udelukke, at Acosta kan blive fjernet.

Trump sagde i 2002 til The New York Magazine om Epstein, at "jeg har kendt Jeff i 15 år. Fantastisk fyr. Han er sjov at være sammen med. Det siges til og med, at han kan lide smukke kvinder, akkurat som mig".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce