Annonce
Livsstil

Sexologen: Et spørgsmål om at bo hver for sig, selvom man er en familie

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Kære Amalies brevkasse

Vi er et par midt i 50’erne, som er udfordret på vores parforhold.

Vi har mange konflikter og uoverensstemmelser. Vi har forskellige levemåder og måske også værdier, og vi har svært ved at kommunikere.

Jeg føler, at vi lever et liv hver for sig og bare bor sammen.

Vi har talt om at flytte hver for sig, men det bliver ved snakken. Det virker uoverskueligt, og vi føler også begge, at vi burde kunne løse det sammen - også for børnenes skyld. Vi har kendt hinanden i 15 år og har tre børn, som stadig bor hjemme.

Hverdagen går med praktiske opgaver, arbejde, have, hus. Det fungerer egentlig meget godt, men nærhed, kontakt og intimitet er forsvundet. Vil vi kunne finde det igen og vil det være en hjælp at bo hver for sig?

Jeg føler mig ensom i forholdet og føler, at jeg kunne lige så godt bo for mig selv.

Venlig hilsen X

Annonce

Kære X

Tak for din mail og et spørgsmål, som handler om pardannelse på nye måder.

At bo hver for sig er et nyt fænomen fra USA som kaldes LTA ”Living Together Apart”, og gevinsten er, at man bevarer gnisten, spændingen og savnet til hinanden, når man kun ses, når der er tid og lyst til at se hinanden. Derudover bliver man fri for de praktiske kedelige ting i hverdagen, som splitter par ad og skaber konflikter.

Man får muligheden for at dyrke sig selv og tilpasse sin hverdag ud fra egne værdier og normer, hvor man oplever højere grad af frihed og uafhængighed, idet man selv bestemmer i egen bolig og kan trække sig tilbage efter behov.

Erotikken og romantikken får næring af, at man ikke er sammen hele tiden. Mange tænker, at ”man skal da bo sammen, når man er kærester eller ægtefolk”, men flere vælger at bo hver for sig. Så måske er det også en løsning for jer.

Det er en stor beslutning, og der spiller flere faktorer ind, som I skal tage højde for.

Der er flere ulemper. Det er ikke sjovt at skulle flytte fra hinanden, men det kan blive et valg. Børn, familie og venner kan også have svært ved at forstå det og tænker: "Nåh, er I nu ikke kærester mere?”

En anden ting, I også skal være opmærksomme på, er, at man risikerer, at ordningen passer den ene bedre end den anden. For at det fungerer, skal det passe begge parter. Man kan også risikere at trække sig fra konflikter og smutte hjem til sig selv, og dermed lærer man ikke at løse disse på en ordentlig måde.

I forhold til børnene kan man aftale, at børnene har en fast base, hvor familiedelen og samværene skabes. Jo mere ro og tryghed I er i stand til at skabe, jo bedre for børnene.

Hvis I vælger at blive boende sammen og ønsker mere nærvær og intimitet samt arbejde på forholdet, så er det også et valg.

Det kræver hårdt arbejde.

Jeg kan høre, at der er en længsel til mere nærvær. Det er muligt at skabe mere nærvær, mere sex, mere tid sammen, større samhørighed og mere kærestetid.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce