Annonce
Billund

SF arrangerer borgermøde om forurening

SF mener, at forureningen i Grindsted skal ordnes én gang for alle. Partiet arrangerer nu et borgermøde, hvor emnet vil blive debatteret. Foto: Andreas Bjerre.

Eksperter og beslutningstagere vil være i panelet, når SF den 15. marts arrangerer et borgermøde vedrørende forureningen i Grindsted.

Grindsted: Forureningen efter Grindstedværket kommer nu til at danne grundlag for et borgermøde. Det er SF, som torsdag den 15. marts arrangerer et borgermøde, hvor der vil blive sat fokus på emnet.

Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, vil selv deltage som oplægsholder og paneldeltager, og hun vil slå på tromme for, at der øjeblikket bliver afsat offentlige midler til at få gjort noget ved forureningen.

- SF har foreslået, at der oprettes en renjordsfond på en milliard, der blandt andet kan bruges til at rense jorden efter Grindstedværket én gang for alle. Men regeringen vil vente til 2019 med at begynde snakken om, hvad vi kan gøre, siger Pia Olsen Dyhr ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Borgermødet

Borgermødet, som SF arrangerer, og som skal handle om forureningen i Grindsted, finder sted torsdag den 15. marts mellem klokken 16 og 17.30.

Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, vil selv holde oplæg og være i panelet, som desuden vil bestå af forskere, fagfolk og beslutningstagere på området.

SF: Uansvarligt at vente

Diverse forskere, fagfolk og politikere vil blive inviteret til at komme med oplæg og blive en del af det panel, som skal debattere om emnet. Arrangørernes holdning er klar: Der skal gøres noget ved forureningen, og det skal hellere ske i dag end i morgen.

- I SF mener vi, at det er uansvarligt at vente. Vi har allerede ventet alt for længe. På borgermødet håber vi at få svar på, hvad der er akut behov for af hensyn til borgernes helbred og af hensyn til miljøet. Det vil vi gå til de andre partier med for at foreslå, at vi handler hurtigst muligt, siger Pia Olsen Dyhr.

Kan vi regne med regionen?

I sidste uge kom det frem, at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har fundet ud af, at 100 kilo kræftfremkaldende vinylklorid hvert år siver ud i Grindsted Å fra giftdepoter fra Grindstedværket. Selvom professor Anders Baun i dagens udgave af JydskeVestkysten maner til besindighed og siger, at mennesker ikke bør frygte forureningen, er der også fra SF's lokale afdeling ønske om at få orden i tingene.

- Vi vil have svar på, om vi kan regne med regionen, når den lover os, at den har styr på det, og om der er håb for, at jorden kan blive renset i en nær fremtid, siger Susanne Mathiesen fra SF Billund.

Hun har stiftet Facebook-gruppen "Ryd op efter Grindstedværket", hvor emnet bliver debatteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce