Annonce
Trekantområdet

SF efterlyser svar om brug af konsulenter: Kan man spare tre millioner, uden at handicappede borgere mærker det?

Fredericia Kommune har hentet besparelser på botilbud for handicappede. Et privat konsulentfirma blev hyret til at forhandle taksterne ned. I Fredericia findes der flere botilbud, og et af dem er Kobbelgården, hvorfra billedet stemmer. Foto: Peter Leth-Larsen
SF i Fredericia efterlyser svar i en sag om botilbud, hvor Fredericia Kommune med hjælp fra et konsulentfirma har fået nedsat taksterne. Dermed spares der tre millioner kroner.

Fredericia: Tre millioner kroner i årlige besparelser på handicappede borgeres botilbud.

Det beløb stod skrevet i budgettet for 2020, og Fredericia Kommune har hentet beløbet ved hjælp af det private konsulentfirma Brorson Consult, som har forhandlet taksten ned på bostederne.

Ordningen med at hyre et privat konsultentfirma til at forhandle taksterne ned har ifølge Altinget været benyttet i 26 kommuner. Siden har SF i Fredericia to gange stillet spørgsmål ved ordningen. Senest med et læserindlæg bragt i Fredericia Dagblad.

- Hvordan vil byrådet forklare, at denne besparelse på tre millioner kroner ikke kan mærkes på de handicappede borgeres hverdag. Det er ganske mange penge, skriver Connie Maybrith Jørgensen, som er næstformand i SF Fredericia.

Annonce

13 sager, hvor takst blev forhandlet ned

Fredericia Dagblad har fået aktindsigt i Fredericia Kommunes brug af konsulenter fra Brorson Consult.

Pr. december 2019 er der gennemgået 50 sager, hvorefter det blev prioriteret at gå videre med 20 sager.

- Af de 20 sager er der 13 sager, hvor taksten er forhandlet ned, men hvor der fortsættes med samme indsats.

- i en sag arbejdes der for et nyt botilbud, da der er behov for mere støtte,

- i tre sager fortsættes der til en uændret takts.

- i tre sager er forhandlingerne fortsat er i gang,

Er der en ansvarlig politiker?

Ankestyrelsen har bedt de kommuner, som har brugt konsulenter til at finde besparelser, om en redegørelse for ordningen.

I den forbindelse har Fredericia Kommune oplyst, at konsulentfirmaet har været brugt i 20 sager. Men ifølge Dansk Handicapråds hovedkontor er der tale om 50 sager, anfører Connie Maybrith Jørgensen.

- Er der tale om 20 eller 50 sager, spørger hun i en direkte henvendelse til byrådet.

Hendes første læserbrev blev bragt før jul, og nu forsøger partiet, som ikke er i byrådet, igen at få byrådsmedlemmerne i tale. SF spørger, hvordan byrådet vil finde besparelserne på botilbuddene, hvis Ankestyrelsen erkender praksis ulovlig. Indtil videre er svarene fra Fredericia Kommune kommet fra embedsfolk i Team Jura. Men Connie Maybrith Jørgensen spørger, om der er "en ansvarlig politiker til stede".

Politiker: Vi har investeret massivt i velfærd

Fredericia Dagblad sendte spørgsmålet videre til Venstres Peder Tind (V), som er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget.

- Ankestyrelsen har bedt os Fredericia Kommune om at komme med en redegørelse. Det kommer til behandling i økonomiudvalget 27. januar og i byrådet 3. februar, siger Peder Tind.

Han vil ikke gå ind i de konkrete spørgsmål, som SF stiller. Men han vil gerne svare på, om der er ansvarlige politikere i byrådet.

- Der er 21 ansvarlige politiker i byrådet, som stillede sig bag budgettet. Der kommer en redegørelse, som vi alle afventer. Så SF kan ikke få et politisk svar til noget, som ikke er politisk behandlet endnu, siger Peder Tind.

Hvad siger du til princippet om at bede konsulentfirmaer om at finde besparelser?

- Som udgangspunkt har jeg stor respekt for forvaltningens gode arbejde og hvordan, de har fundet frem til de besparelser. Jeg noterer mig også, at vi i budgettet har investeret massivt i velfærd, siger Peder Tind.

Han henviser eksempelvis til, at der er et nyt tilbud om STU (særligt tilrettelagt uddannelse) i Fredericia for den samme målgruppe. Og at tilbuddet vil blive opbygget i tæt dialog med forældrene.

Men i forhold til de konkrete SF-spørgsmål vil han afvente redegørelsen til Ankestyrelsen.

- Når den ligger klar, kan vi forholde os til, om der er noget, vi skal gøre anderledes.

Fredericia Dagblad forsøgt også at få en kommentar fra Susanne Bjerregaard Mørck (S), som er formand for senior- og handicapudvalget. Men det lykkedes ikke før deadline for denne artikel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce