Annonce
Tønder

SF, EL og Borgerlisten: Normeringerne i folkeskolen skal følge med udviklingen

Ifølge SF, Enhedslisten og Borgerlisten har den nuværende model som følge af faldende elevindtag gradvist øget uligheden mellem distriktsskolernes økonomi, og negativt påvirke kvaliteten på de store skoler i Toftlund, Løgumkloster og Tønder. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Står det til de tre partier SF, Enhedslisten og Borgerlisten, skal der med det kommende budgetforlig indføres en minimumsnormering i folkeskolerne i kommunen. Elevtallene har ændret sig, og derfor skal normeringerne også følge med, lyder begrundelsen for ændringsforslaget.

Tønder: Hvis de små skoler fortsat skal bevares i kommunen, er man nødt til at ændre på normeringerne, så de følger med udviklingen i antallet af elever.

Sådan lyder et ændringsforslag fra SF, Enhedslisten og Borgerlisten til det budgetforlig, som i sidste uge var til første behandling i byrådssalen.

- Den nuværende tildelingsmodel blev indført tilbage i 2011, hvor elevtallet på skolerne var væsentlig højere, end det er i dag, og derfor er modellen ikke længere holdbar. Det, mener jeg, er med til at skævvride de økonomiske rammer mellem distriksskolerne, som vil have svært ved at levere den samme kvalitet. Derfor ønsker vi at ændre modellen, siger Thomas Ørting fra Borgerlisten.

- Den nuværende tildelingsmodel blev indført tilbage i 2011, hvor elevtallet på skolerne var væsentlig højere, end det er i dag, og derfor er modellen ikke længere holdbar. Det, mener jeg, er med til at skævvride de økonomiske rammer mellem distriksskolerne, som vil have svært ved at levere den samme kvalitet. Derfor ønsker vi at ændre modellen.

Thomas Ørting, Borgerlisten.

Fra puljer

Ændringsforslaget lyder en minimumsnormeringerne på 75 elever per skole i 0.-6. klasse, en højere tildeling for skoler med 0-150 elever i 0.-6. klasse og en reduceret tildeling for skoler med flere end 150 elever i 0.-6. klasse.

Sammenlagt beløber det sig til cirka 1,5 millioner kroner, som skal finansieres via de puljer der allerede er afsat til distriktsskolerne.

Det vil sige, at det dels er fra Visionspuljen i 2019 på tre millioner, og dels de to millioner, der i 2020 afsættes i budgettet til et generelt løft af folkeskolen.

- Der er ikke plads til forringelser på skoleområdet, særligt ikke hvis vi skal bevare de små skoler i mindre byer. Med den nye model mener jeg, at vi er med til at sikre det på en økonomisk forsvarlig måde, siger Holger Petersen (EL).

Annonce

Svære forhandlinger

Hos de tre partier er man dog ikke udpræget optimistiske omkring at få ændringsforslaget ført igennem, når politikerne den 31. oktober skal mødes til anden behandling af budgetforliget.

- Vi er tre partier, der står uden for forliget, som det er nu, og jeg kan desværre godt være bange for, at de andre partier i byrådet ikke flytter sig så meget i forhold til de forslag, vi er kommet med, siger Bjarne Henneberg (SF), og han bakkes op af sin kollega hos Borgerlisten:

- Det er muligt, at de andre partier, der er en del af forliget, ikke ønsker at rette i det, som det er nu, men det er et forslag, som finansieres med midler fra de puljer, der allerede er afsat til skolerne. Derfor håber vi på, at de vil nikke til, at det er en god idé, siger Thomas Ørting.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter corona og butikslukning: - Jeg kan sige dig, at vi har hænderne oppe

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Rekordmange ledige stillinger - virksomheder afviser ordrer

Varde For abonnenter

Firma med næsten 30 års erfaring er konkurs i tid med højkonjunktur: Ansatte afskediget og fritstillet

Tønder

Fra friluftsturister til fiskefoder: Turistchef stopper

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Sønderborg For abonnenter

Åh nej, ikke igen: Gigthospitalet har brugt rigtig meget tid på at forklare patienterne om corona

Annonce