Annonce
Esbjerg

SF: Erhvervslivet må til lommerne og bidrage mere

Hvis det kommunale budget skal kunne hænge sammen, skal indtægterne øges - det er ikke muligt at spare mere, mener SFs gruppefomand, Diana Mose Olsen. Arkivfoto
SFs gruppeformand i Esbjerg Byråd ønsker den særlige beskatning på erhvervsejendomme genindført i Esbjerg Kommune. Erhvervslivet må bidrage mere til velfærd, mener Diana Mose Olsen, der afviser, at kommunen kan spare sig ud af budgetkrise.

Esbjerg Kommunes økonomi er under hårdt pres, og det er ikke længere muligt at spare sig ud af ubalancen - derfor er der heller ingen anden udvej end at gribe til skattestigning.

Det siger gruppeformanden for SF i Esbjerg Byråd, Diana Mose Olsen, og hun ligger dermed fuldstændigt på linje med meldingerne fra gruppeformanden for Socialdemokratiet, Søren Heide Lambertsen.

- Hvis vi ikke vil ligge som bundskraber på alt, hvad der handler om borgernær service, så skal vi forøge indtægterne. Der er tre muligheder - grundskyld, personbeskatning og en genindførelse af dækningsafgiften, siger Diana Mose Olsen.

Dækningsafgiften - særskatten på visse erhvervsejendomme - blev i Esbjerg Kommune afskaffet i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, men nu er tiden kommet til at lade den genopstå, mener SF'eren:

- Vi er pressede på voksenhandicap- og familieområderne, og vi ligger i forvejen ved bunden på dagtilbud. Skoletilbuddet er heller ikke prangende, og der er ingen anden udvej end at forøge indtægterne, så vi har et niveau for borgernær velfærd, vi kan være bekendt. Vi har i lang tid talt om, at vi skal have budgetterne til at balancere, men det kommer aldrig til at ske, for hver gang der kommer en ny lov, følger der en regning med. Det, vi får i bloktilskud, dækker aldrig, og jeg frygter da, at det samme gør sig gældende i forhold til de minimumsnormeringer i dagpasning, som partierne bag den nye regering har indgået aftale om, siger Diana Mose Olsen.

Annonce

Dækningsafgift

  • Dækningsafgiften er en særskat, som landets kommuner kan vælge at pålægge private erhvervsejendomme. Virksomheder betaler afgift af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien (forskelsværdien). Det er altså bygningernes værdi, der beregnes dækningsafgift af.
  • Dækningsafgiften kan maksimalt udgøre 10 promille. Meningen med afgiften er, at den blandt andet skal bidrage til kommunens udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen.

Ingen udsigt til reform

Du hælder mest til en genindførelse af dækningsafgiften i stedet for en forhøjelse af personskatten - hvorfor det?

- Fordi vi for det første har forhøjet personskatten én gang, for det andet, fordi det er et værktøj, der rammer skævt. De bredeste skuldre må bære mest, og når erhvervslivet ønsker fagudlært arbejdskraft, ordentlige dagtilbud og folkeskoler, gode veje og en bred vifte af fritidstilbud, så det kan tiltrække den bedste arbejdskraft, så må erhvervslivet også være med til at betale gildet. Det nytter ikke kun at ville, at den kommunale service er i top - man må også bidrage til det, for det koster altså, og vi har ingen steder at hente pengene, siger Diana Mose Olsen.

Hun ærgrer sig over, at der i aftalepapiret mellem De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet i forbindelse med dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering ikke er indføjet et afsnit om at levere på provinskommunernes ønske om en reform af det kommunale udligningssystem - fordelingen af penge mellem landets kommuner.

- Jeg bakker meget op om borgmesterens kamp for en mere retfærdig fordeling af pengene, for der er ingen sammenhæng mellem størrelsen af vores udfordringer og så det bloktilskud, vi modtager. Desværre er der nok ikke udsigt til, at der kommer en snarlig reform, som får Danmark til at hænge bedre sammen, og i mellem tiden kommer Christiansborg-politikerne med det ene løfte til borgerne efter det andet, som vi ikke har økonomi til at indfri, siger Diana Mose Olsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce