Annonce
Esbjerg

SF: Erhvervslivet må til lommerne og bidrage mere

Hvis det kommunale budget skal kunne hænge sammen, skal indtægterne øges - det er ikke muligt at spare mere, mener SFs gruppefomand, Diana Mose Olsen. Arkivfoto
SFs gruppeformand i Esbjerg Byråd ønsker den særlige beskatning på erhvervsejendomme genindført i Esbjerg Kommune. Erhvervslivet må bidrage mere til velfærd, mener Diana Mose Olsen, der afviser, at kommunen kan spare sig ud af budgetkrise.

Esbjerg Kommunes økonomi er under hårdt pres, og det er ikke længere muligt at spare sig ud af ubalancen - derfor er der heller ingen anden udvej end at gribe til skattestigning.

Det siger gruppeformanden for SF i Esbjerg Byråd, Diana Mose Olsen, og hun ligger dermed fuldstændigt på linje med meldingerne fra gruppeformanden for Socialdemokratiet, Søren Heide Lambertsen.

- Hvis vi ikke vil ligge som bundskraber på alt, hvad der handler om borgernær service, så skal vi forøge indtægterne. Der er tre muligheder - grundskyld, personbeskatning og en genindførelse af dækningsafgiften, siger Diana Mose Olsen.

Dækningsafgiften - særskatten på visse erhvervsejendomme - blev i Esbjerg Kommune afskaffet i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, men nu er tiden kommet til at lade den genopstå, mener SF'eren:

- Vi er pressede på voksenhandicap- og familieområderne, og vi ligger i forvejen ved bunden på dagtilbud. Skoletilbuddet er heller ikke prangende, og der er ingen anden udvej end at forøge indtægterne, så vi har et niveau for borgernær velfærd, vi kan være bekendt. Vi har i lang tid talt om, at vi skal have budgetterne til at balancere, men det kommer aldrig til at ske, for hver gang der kommer en ny lov, følger der en regning med. Det, vi får i bloktilskud, dækker aldrig, og jeg frygter da, at det samme gør sig gældende i forhold til de minimumsnormeringer i dagpasning, som partierne bag den nye regering har indgået aftale om, siger Diana Mose Olsen.

Annonce

Dækningsafgift

  • Dækningsafgiften er en særskat, som landets kommuner kan vælge at pålægge private erhvervsejendomme. Virksomheder betaler afgift af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien (forskelsværdien). Det er altså bygningernes værdi, der beregnes dækningsafgift af.
  • Dækningsafgiften kan maksimalt udgøre 10 promille. Meningen med afgiften er, at den blandt andet skal bidrage til kommunens udgifter til gader, veje, parkeringspladser og brandvæsen.

Ingen udsigt til reform

Du hælder mest til en genindførelse af dækningsafgiften i stedet for en forhøjelse af personskatten - hvorfor det?

- Fordi vi for det første har forhøjet personskatten én gang, for det andet, fordi det er et værktøj, der rammer skævt. De bredeste skuldre må bære mest, og når erhvervslivet ønsker fagudlært arbejdskraft, ordentlige dagtilbud og folkeskoler, gode veje og en bred vifte af fritidstilbud, så det kan tiltrække den bedste arbejdskraft, så må erhvervslivet også være med til at betale gildet. Det nytter ikke kun at ville, at den kommunale service er i top - man må også bidrage til det, for det koster altså, og vi har ingen steder at hente pengene, siger Diana Mose Olsen.

Hun ærgrer sig over, at der i aftalepapiret mellem De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet i forbindelse med dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering ikke er indføjet et afsnit om at levere på provinskommunernes ønske om en reform af det kommunale udligningssystem - fordelingen af penge mellem landets kommuner.

- Jeg bakker meget op om borgmesterens kamp for en mere retfærdig fordeling af pengene, for der er ingen sammenhæng mellem størrelsen af vores udfordringer og så det bloktilskud, vi modtager. Desværre er der nok ikke udsigt til, at der kommer en snarlig reform, som får Danmark til at hænge bedre sammen, og i mellem tiden kommer Christiansborg-politikerne med det ene løfte til borgerne efter det andet, som vi ikke har økonomi til at indfri, siger Diana Mose Olsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce