Annonce
Indland

SF vil have Udrejsecenter Lindholm skrottet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SF holder fast i krav om at fjerne kontanthjælpsloftet og vil have Danmark til at tage 500 kvoteflygtninge.

Hvis det står til SF, skal øen Lindholm ikke komme til at fungere som udrejsecenter for afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge.

Det siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr, før tirsdagens regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet. Her er udlændinge temaet.

Hun siger, at man eventuelt kan skærpe sikkerheden på det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, hvis det er nødvendigt, for at de kriminelle, afviste asylansøgere kan blive der, frem for at blive flyttet til Lindholm.

- Lindholm har ikke kloakering og er blevet et symbol på, at man løser alting. Men det gør man ikke, siger Pia Olsen Dyhr.

Sidste år vedtog VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti at etablere Udrejsecenter Lindholm.

Det skete som et led i finansloven for i år.

Omkostningerne for etableringen og driften af centret kommer til at være omkring 750 millioner kroner frem mod 2022.

Pia Olsen Dyhr siger også, at hun står fast på SFs ultimative krav om, at kontanthjælpsloftet skal væk i den første finanslov, som en ny regering laver.

- SF kommer ikke til at stemme for den første finanslov, hvis ikke kontanthjælpsloftet er afskaffet.

- Det koster cirka 300 millioner kroner at fjerne kontanthjælpsloftet. De penge kan man blandt andet finde i råderummet (det økonomiske råderum, red.), siger Pia Olsen Dyhr.

SF ønsker desuden integrationsydelsen afskaffet.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har imidlertid før og under valgkampen fastholdt, at "den brede udlændingepolitik" står ved magt.

Her er ydelserne helt centrale for partierne i blå blok, der stod for at lave finansloven sidste år.

SF, der fik 14 mandater ved folketingsvalget 5. juni, ønsker også, at Danmark skal tage 500 kvoteflygtninge om året

- Vi går også ind med et ønske om, at vi skal tage kvoteflygtninge igen. Og at børnene kommer ud af Sjælsmark (udrejsecenter, red.).

- Vi har tidligere taget imod 500 kvoteflygtninge. Det kan vi godt gøre igen, siger Pia Olsen Dyhr.

Efter forhandlingerne er SF-formanden fortrøstningsfuld, blandt andet om idéen med at få Udrejsecenter Lindholm droppet.

- Vi er nødt til at fastholde, at det skal der være styr på, og i virkeligheden også at folk helst skal hjem. Det er vi enige med socialdemokraterne om.

- Men om det skal være på Lindholm eller et andet sted, det tror jeg, at der er en vis åbenhed for. Det fornemmer jeg, siger Pia Olsen Dyhr efter forhandlingerne.

SFs gruppeformand, Jacob Mark, siger efter forhandlingerne, at partiet ikke har kvoteflygtninge som et ultimativt krav for at kunne støtte Mette Frederiksen som statsminister.

- Vi har sagt i dag, at vi mener, man allerede skal tage kvoteflygtninge fra næste år.

- Det er det, vi kæmper for, og det vil vi bruge vores mandater på. Men vi kommer ikke til at vælte Mette Frederiksen, hvis det ikke ender sådan.

- Men jeg er ret overbevist om, at vi nok skal nå i mål med at tage kvoteflygtninge igen, siger Jacob Mark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce