Annonce
Esbjerg

SF-gruppeformand om kritik fra fagbevægelsen: Ærgerligt, hvis der nu går valgkamp i god indsats for unge og grøn omstilling

Formand for Børn & Familieudvalget og gruppeformand for SF, Diana Mose Olsen, mener, det er ærgerligt, hvis der går valgkamp i sagen om Lokal Alliance. Arkivfoto: Martin Ravn
Diana Mose Olsen, der er en af to politikere i den nye Lokal Alliance, undrer sig meget over, at fagbevægelsen ikke er hørt, inden sagen om indsatsen for unge og grøn omstilling kom til politisk godkendelse. Hun afviser at bringe ønsket om lærlingeklausuler ind i samarbejdet.

Esbjerg Kommune: Det er rigtig ærgerligt, hvis fagbevægelsen oplever at blive taget til indtægt for noget, den slet ikke har været med til endegyldigt at beslutte, og det er ligeså ærgerligt, hvis det nu ender med, at der går valgkamp i sagen.

Det konstaterer formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF) om kritikken fra fagbevægelsen, der føler sig taget på sengen, efter at Esbjerg Kommune har proklameret det nye samarbejdsforum mellem uddannelsesinstitutioner, fagbevægelse, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer - et samarbejde, der har til formål at sikre, at de unge finder den grønne omstilling interessant og støtte dem i valg af en erhvervsfaglig uddannelse til omlægning til grøn energi i kommunen.

- Vi er forud for den politiske godkendelse blevet oplyst om, at alle parter har givet positive tilkendegivelser i forhold til et samarbejde i det tværfaglige initiativ, Lokal Alliance, og ellers skulle sagen jo aldrig have været til politisk godkendelse, så jeg undrer mig meget. Jeg håber ikke, at der går valgkamp i Esbjerg Kommunes mulighed for at gøre sig klar til den grønne omstilling og sikre flere unge i grøn uddannelse og job, siger Diana Mose Olsen.

Annonce

Hun tilføjer, at hun undersøgte sagen nærmere i sidste uge, da det kom hende for øre, at ikke havde givet endegyldigt tilsagn:

- Men som jeg umiddelbart er oplyst, har materialet været tilsendt, og der er kommet positive tilkendegivelser tilbage. Jeg kender ikke processen frem mod Alliancens tilblivelse, men jeg håber fortsat, det er muligt at nå hinanden, når vi forhåbentlig snart mødes, siger Diana Mose Olsen.

Ingen skal sole sig

Brian Lyst siger, at der er gået valgkamp i tingene, og at fagbevægelsen ikke vil fedtes ind i en valgkamp og være med til at sætte mere lys på nogen end andre?

- Alliancen handler ikke om, at der er bestemte politikere, der skal sole sig i den grønne omstilling. Vi har fundet det vigtigt at sikre et politisk ejerskab ,og det er oplagt, at der skal sidde udvalgsformænd fra både Børn og Familieudvalget og Social og arbejdsmarkedsudvalget med ved bordet (Diana Mose Olsen og Henrik Vallø fra Borgerlisten. red.), der er formænd for de to udvalg, indsatsen berører. Det betyder jo også, at man kan trække af på politiske beslutninger, der skal understøtte indsatsen med at få de unge til at vælge erhvervsrettede uddannelser, ligesom der er lettere adgang til økonomiudvalget, siger Diana Mose Olsen.

Brian Lyst nævner, at fagbevægelsen allerede er med i det grønne sekretariat Green Skills, og at det efterhånden vrimler med task forces og initiativer i forhold til den grønne omstilling. Er det nødvendigt med Lokal Alliance?

- Alliancen er et overordnet samarbejde der gerne skal nå længere og bredere ud. Det er rigtigt, at Esbjerg kommune har mange forskellig-artede initiativer i gang, men der skal koordineres, samarbejdes og iværksættes nye initiativer, hvis vi skal nå i mål med både at få langt flere unge til at få øjnene op for de erhvervsfaglige uddannelser og lykkes med den grønne omstilling, der jo meget gerne skal betyde et boom i arbejdspladser og en ny udvikling for Esbjerg kommune siger Diana Mose Olsen.

Annonce

Klausuler eller ej?

Vil I tilbyde at skrive lærlingeklausuler og andet ind i aftalen, så fagbevægelsen føler det er umagen værd at gå med?

- Jeg er 100 procent enig med Brian Lyst i ønsket om sociale klausuler og kædeansvar, og den kamp kæmper SF fortsat. Men Alliancen er ikke et partnerskab, hvor alle involverede kan få ønskerne opfyldt eller skal være enige, men derimod et samarbejde, hvor alle byder til med forskellige initiativer og indsatser for at sikre, at flere unge vælger de erhvervsfaglige uddannelser til at understøtte den grønne omstilling og koordinere fælles indsatser frem mod de mål, siger Diana Mose Olsen.

De var med

Den Lokale Alliance bestod - vel at mærke på papiret - af følgende samarbejdspartnere:

Esbjerg Kommune, FH Sydvestjylland, Dansk Metal Vest, 3F Esbjerg, Business Esbjerg/Education Esbjerg, Rybners (EUX/EUD), Esbjerg Gymnasium, Ribe Katedralskole, AMU-Vest, Erhvervsakademi Sydvest, FGU-Esbjerg, uddannelse- og erhvervsvejledere fra Esbjerg Kommune, Jobcentret, Dansk Industri, Ungdomsuddannelserne, SDU, Aalborg Universitet og UCSyd.

Nu har FH Sydvestjyllands formand, Brian Lyst, meldt ud, at fagbevægelsen aldrig har tilsluttet sig initiativet, men er blevet taget til indtægt for noget, man ikke har godkendt. 

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Ribe-Bramming

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Esbjerg

Superforskeren Julie får børn til at sige nej til alkohol gennem virtuelt festspil

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby hårdt ramt af oversvømmelser: - Alle vores ejendomshandler er gået i stå

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-producent af malkeudstyr er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Esbjerg For abonnenter

Passer kvæg fra hesteryg i fantastisk natur: Marie nyder landbrugslivet i Canadas bjerge

Tønder

Vilde fugle i Vadehavet er blevet smittet med fugleinfluenza

Annonce