Annonce
Haderslev

SF: Haderslev skal tilbyde at tage imod ti flygtningebørn

Situationen har udviklet sig voldsomt på Lesbos, efter at en flygtningelejr brændte. Arkivfoto: YARA NARDI/Ritzau Scanpix)
Byrådsmedlem Bent Iversen opfordrer byrådet til at skrive til Mattias Tesfey og tilbyde at tage imod uledsagede flygtningebørn. Andre kalder det spild af tid, men et brev kan lægge pres på Folketinget, mener SF'eren.
Annonce

HADERSLEV: Haderslev Kommune bør skrive til integrationsministeren og tilbyde at tage imod 10 uledsagede flygtningebørn fra lejre i Grækenland.

Det annoncerer SF’s byrådsmedlem Bent Iversen på sin Facebook-profil. Han vil stille forslaget på næste møde i byrådet.

I opslaget gør byrådspolitikeren opmærksom på, at flygtningelejrene i Grækenland har været overfyldte siden flygtninge- og migrantkrise i 2015. Situationen har senest udviklet sig til en humanitær krise, da en brand udryddede Moria-lejren på Lesbos, hvor 20.000 mennesker boede. Lejrene er samtidig ramt af Covid 19.

Annonce

Europæisk bekymring

Udviklingen har fået flere europæiske byer til at reagere gennem initiativet ”Eurocities Solidarity Citis Initiative”, hvor de opfordrer EU til at arbejde for et samarbejde med nationale myndigheder for at give de uledsagede børn en bedre tilværelse.

- Jeg appellerer til, at vi skriver til ministeriet for at gøre opmærksom på, at vi er rummelige og humanistiske og gerne vil tage imod 10 flygtningebørn, hvis Folketinget beslutter sig for at tage imod flygtninge, hvad noget desværre ikke tyder på lige nu, siger Bent Iversen til JydskeVestkysten.

Annonce

Sønderbor er med, men. .

Blandt andet København og Sønderborg Kommune har skrevet til Mattias Tesfay og tilbudt at tage imod flygtningebørnene. I Sønderborg har et flertals beslutning om at skrive til ministeriet mødt modstand. Blandt andet hos Venstre, der kalder brevet for spild af tid:

- Hvis Folketinget vedtager at tage imod flygtninge, skal de fordeles, og så skal man tage imod dem. Er det så ikke overflødigt at skrive, at man gerne vil?



Men at nogle snyder - skal det betyde, at vi aldrig skal gøre noget?

Bent Iversen, SF


- Det her forslag spiller på flere tangenter. Det kan medvirke til at lægge pres på Folketinget og vise, at så og så mange kommuner faktisk er villige til at tage imod børnene.

Bent Iversen gør i den forbindelse opmærksom på, at der på www.borgerforslag.dk er oprettet et forslag om at pålægge regeringen at hente 300 uledsagede børn fra Moria-lejren eller fra en anden lejr på Lesbos. Hvis et forslag på borgerforslag.dk får 50.000 underskrifter, er Folketinget forpligtet til at behandle det.

- De uledsagede flygtningebørn har krav på familiesammenføring. Er det så ikke mere reelt at sige, at kommunen skal tage imod flygtninge?

- Det kan du sige, men det er mit indtryk, at mange ikke har noget familie, men hvis de har krav på familiesammenføring, er det sådan, det er. Børnene er den mest sårbare gruppe.

Bent Iversens forslag har affødt flere kommentarer på hans Facebook. En gør opmærksom på, at det ofte viser sig, at uledsagede flygtningebørn reelt er unge mænd, hvor der i flere tilfælde er tvivl om, hvorvidt de er under 18 år:

- Det forhold er jeg bekendt med. Som jeg forstår, er der mange børn i lejrene, der helt sikkert er under 18. Men at nogle snyder - skal det betyde, at vi aldrig skal gøre noget?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce