Annonce
Kolding

SF kræver garanti mod lugt for at støtte biogasanlæg

Hans Holmer og Karina Lorentzen er nået frem til, at de vil have garanti for et lugtfrit biogasanlæg, hvis de skal støtte det - og det kan de ikke få. Derfor har de nu stillet sig over på samme side som Enhedslistens Benny Dall (til højre), der som den eneste har været imod biogasanlægget fra start. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Miljøoplysninger om biogasanlæg ved Venusvej har været kendt siden starten af december. Først nu får de SF til at trække sin støtte til anlægget.

Kolding: SFs byrådsgruppe vil have intet mindre end garanti for, at biogasselskabet Nature Energys planlagte biogasanlæg ved Venusvej bliver lugtfrit. Ellers vil partiet ikke støtte det.

Og netop en sådan manglende garanti er årsagen til, at Hans Holmer og Karina Lorentzen nu har meldt ud, at de ikke længere kan bakke placeringen ved Venusvej op.

SF'erne har ellers stemt ja til at sende netop den placering med tilhørende lokalplan og miljørapport ud i offentlig høring, da sagen blev behandlet i først plan-, bolig- og miljøudvalget, så økonomiudvalget og til slut byrådet i december sidste år.

Kun Enhedslistens Benny Dall har hidtil sagt nej til at fremme biogasanlægget - dog ikke primært på grund af frygt for lugtgener. Enhedslisten stiller snarere spørgsmålstegn ved anlæggets påståede miljøeffekt og belastningen af vejene i området ved Venusvej, ligesom EL kritiserer den store statslige støtte til ejerkredsen bag selskabet, som bl.a. er udenlandske kapitalfonde.

Om lugten

I kommunens miljøvurdering af biogasanlægget står der bl.a.:"Biogasanlægget vil i driftsfasen medføre udledninger af stoffer."

"Det vurderes, at udledningerne ikke berører de nærmeste beboelser og boligområder, idet alle grænseværdier til omgivelserne overholdes."

"Lugtberegningen viser endvidere, at lugtgrænseværdierne overholdes ved både boligområder og enkeltboliger i åbent land uanset vindretning."

"Et moderne biogasanlæg er designet til at undgå lugtgener for naboerne."

Niras og Kolding Kommune har vurderet miljøkonsekvenserne.

I detaljen

Hans Holmer bekræfter, at SF som udgangspunkt er positiv overfor biogas.

Hvorfor trækker I jeres opbakning placeringen på Venusvej tilbage nu, efter at have stemt ja til at sende den i høring hele tre gange i december?

- Nogle gange sender vi et klart signal fra start, andre gange vælger vi at lade en sag køre for at se, hvor det bærer hen.

Men hvad er der dukket op af nye oplysninger, siden I opgiver jeres støtte nu? Sagen har jo fra start været vedlagt en 183 sider lang miljørapport fra Niras og by- og udviklingsforvaltningens vurderinger, og her står, at anlægget kan komme til at lugte en gang imellem, men at alle lovkrav vil være overholdt?

- Vi har spurgt ind til, hvad det betyder, at alle lovkrav overholdes, når man oversætter det til almindeligt dansk. Og så har vi fået det svar, at forvaltningen ikke kan garantere, at det ikke lugter.

Du har direkte bedt om at få en garanti for, at biogasanlægget aldrig lugter?

- Ja, og sådan en garanti kan man ikke give.

Hvornår spurgte du?

- I tirsdags i sidste uge.

Hvorfor bad I ikke om sådan en garanti, før I stemte ja til at sende planen for biogasanlægget i høring tilbage i december?

- Det er fordi, vi har diskuteret sagen internt i SF og er gået lidt ned i detaljerne.

Men hvorfor ikke vente med at trække jeres støtte til biogasanlægget, indtil høringsperioden er ovre?

- Det kunne man også vælge. Men her vil vi gerne give vore mening til kende nu og fortælle, hvor vi står. Nogle gange synes jeg, man har brug for at melde politisk ud, siger Hans Holmer.

På opfordring af Bramdrupdam Lokalråd har Kolding Kommune netop indkaldt til borgermøde om sagen den 4. februar kl. 19.30 i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, og fristen for at gøre indsigelse mod biogasanlægget er forlænget til 25. februar.

En underskriftsindsamling mod biogasanlægget, "Bramdrupdam vil ikke have biogasanlæg nu" på skrivunder.net havde mandag fået opbakning fra 364 personer.

Annonce
Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Venstrepolitiker og chef på flyvestationen får skarp kritik af Arbejdstilsynet: Mobber og skaber frygt

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Hotel lever takket være opbakning: Men borgere taber penge, fordi folkeejet anpartsselskab er sendt til tvangsopløsning

Vejen

Sag om mobning i forsvaret får ikke politiske konsekvenser for udvalgsformand: - Det her ændrer ikke ved, at jeg stiller op for Venstre

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Livsstil

Du kan opleve DM i Kolding: Her skal klatrene kæmpe om medaljer uden sikkerhedsnet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Kendt værtshus i Østerbyen går konkurs: Men der er stadig dans og kolde pilsnere i hytten

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Vejen For abonnenter

Stormøde i kriseramt klub: Erhvervsmand vil samle opbakning til at genrejse klubben

Sønderborg

Voldsomt vejr vinder over færgerne: Alslinjen aflyser alligevel flere afgange

Annonce