Annonce
Indland

SF løber med knap hver fjerde stemme i København

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
SF går fra et til to mandater i EU-Parlamentet. I Københavns Storkreds får partiet 22,7 procent af stemmerne.

SF fordobler sit antal af mandater fra et til to ved EU-Parlamentsvalget. Og det resultat er hjulpet godt på vej af vælgerne i Københavns Storkreds.

Således tager partiet 22,7 procent af stemmerne i kredsen, hvilket er flest af alle partier. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, efter at alle stemmer er talt op.

På landsplan er partiet løbet med 13,2 procent af stemmerne.

373.870 vælgere har afgivet deres stemme i Københavns Storkreds. På landsplan har 2.797.761 stemt, hvilket svarer til 66 procent af de stemmeberettigede. Og det er rekord.

Stemmedeltagelsen i kredsen er lidt højere, da den er landet på 68,83 procent.

Margrete Auken (SF) er partiets spidskandidat.

SF var også størst i kredsen ved seneste EU-parlamentsvalg, som var i 2014. Men partiet har ved årets valg lagt yderligere afstand til nærmeste forfølger.

Næststørst er De Radikale med 16,4 procent af stemmerne. Dernæst kommer Socialdemokratiet med 15 procent.

Enhedslisten tager 10,8 procent af stemmerne i kredsen, mens Folkebevægelsen mod EU må se en stor tilbagegang fra 12,8 procent af stemmerne i 2014 til 3,6 procent af de københavnske stemmer ved årets valg.

Venstre blev valgets største parti, men i København må partiet nøjes med at være fjerdestørst. Partiet lander på 11,5 procent af stemmerne i København mod 23,5 procent på landsplan.

De Radikale går ligesom SF fra et til to mandater i EU-Parlamentet. Dansk Folkeparti går fra fire mandater til et, mens Venstre går fra to til fire mandater.

Socialdemokratiet beholder sine tre mandater, og De Konservative beholder deres ene.

Enhedslisten tager et mandat, mens Folkebevægelsen mod EU mister sit ene mandat.

Hverken Alternativet eller Liberal Alliance kommer ind i EU-Parlamentet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce