Annonce
Danmark

SF: Skandale hvis tidligere minister dækkede over problemer i Skat

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I SF kommer det som en overraskelse, at der nu mangler milliarder til genopretning af skatteforvaltningen.

Det vil være en skandale, hvis det viser sig, at den tidligere regering har skabt et falsk billede af indsatsen for at genoprette skattevæsenet.

Så klar er meldingen fra SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.

- Det er da en skandale, hvis det viser sig, at den tidligere regering har holdt ting skjult, og at de har spillet et dobbeltspil, siger han.

Den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrede i august 2018 ifølge Berlingske om, at man overholdt "det overordnede budget og den overordnede tidsplan" i bestræbelserne på at genoprette skattevæsenet.

Men den nytiltrådte skatteminister, Morten Bødskov (S), må nu efter et kasseeftersyn konstatere, at der mangler et stort milliardbeløb her og nu.

Allerede efter nytår risikerer man at skulle "trække stikket" på grundlæggende systemer, hvis ikke pengene bliver fundet på den kommende finanslov, siger ministeren til Berlingske.

Og det kommer meget bag på Karsten Hønge.

- Umiddelbart havde Karsten Lauritzen givet indtryk af, at det gik ok. Derfor vil det være meget bekymrende og skuffende, hvis det viser sig at være anderledes, siger han.

Karsten Lauritzen afviser dog over for Berlingske at have tegnet et for rosenrødt billede af genopretningen af skattevæsenet.

Han mener ikke, at man kan klandre den tidligere regering for, at der nu mangler penge i kassen.

- Jeg har sagt, at i 2019 har man normaliseret gældsinddrivelsen fremadrettet. Det er den melding, jeg har fået af mine embedsmænd. Så er der en kæmpe opgave i den historiske gæld. Jeg har aldrig sagt, at alt er fryd og gammen, siger han til Berlingske.

Det store beløb, som mangler til indsatsen for at genoprette skatteforvaltningen, skal nu findes på den kommende finanslov.

- Konsekvensen bliver så, at det bliver centrum-venstre, der skal rydde op efter en borgerlig regering. Men at de kan finde på at sige noget og skabe et falsk positivt billede ... Det er bekymrende, siger Karsten Hønge.

Hvilke konsekvenser, de manglende milliarder vil få for de kommende finanslovsforhandlinger, er dog ifølge Karsten Hønge for tidligt at udtale sig om.

- Vi må først finde ud af, om den tidligere regering har spillet med blind makker med os andre, der ikke har kendt til kendsgerningerne, før de er blevet afdækket, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce