Annonce
Kolding

SF svigtede

Foto: Leif Tvede
Annonce

Læserbrev: Villy Søvndal skriver i et læserbrev, at han glæder sig over, at SF ikke var en del af det budgetforlig, hvor der blev sparet på Regnbuen og Folkekøkkenet. Jeg havde det lige omvendt. I Dansk Folkeparti kunne vi sørme godt have brugt en hjælpende hånd til at redde netop de to organisationer. Men SFs formand for Socialudvalget var bare taget hjem. Så der var ingen hjælp at hente.

I Dansk Folkeparti blev vi ved forhandlingerne og kæmpede alt, hvad vi kunne. Det er jo hele ideen med at være i byrådet, man skal arbejde for det, man siger, at man vil.

Det lykkedes os bl.a., at føre ældreområdet helskindet uden om besparelserne. Men med tre pladser i byrådet, kan vi ikke bestemme alt. Så det ville have været meget nyttigt, om SF havde gidet at hjælpe med at kæmpe for socialområdet.

Når man har en vigtig post som f.eks. formand for Social- og sundhedsudvalget, så er det jo ikke bare en titel til visitkortet. Det har store konsekvenser for rigtige mennesker ude i virkeligheden, hvis man ikke brænder for området, og de mennesker der er afhængige af hjælp. Hvis det blot er noget, man skriver om, når der snart skal være valg, så har det slet ingen værdi.

Budgetforliget blev vedtaget den 31. oktober 2019. Dansk Folkeparti sagde, at vi ville arbejde for at bl.a. Folkekøkkenet skulle have besparelsen tilbage. 6 måneder og 13 dage senere så lykkedes første del, og vi bliver ved med at arbejde for Folkekøkkenet, Paraplyen og Regnbuen m.fl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce