Annonce
Billund

SF: - Vi prioriterer Grindsted i finansloven

Hvis SF kommer igennem med at få 300 millioner kroner til oprydninger efter generationsforureningerne i 2020, er der også penge til Grindsted, lover formand Pia Olsen Dyhr (i midten). Arkivfoto: Andreas Bjerre
SF kæmper i finanslovforhandlingerne om 300 millioner til oprydning efter jordforureningerne.

Grindsted: Det er ikke korrekt, at SF i partiets eget finanslovudspil ikke sætter penge af til en oprydning i Grindsted, som der i sidste uge var en historie om.

Det oplyser SF's formand Pia Olsen Dyhr til JydskeVestkysten.

Ifølge formanden er partiet gået til forhandlingerne om finansloven for 2020 med et ønske om at få 300 millioner kroner næste år til oprydninger efter generationsforureningerne. Her står Høfde 42 rigtig nok øverst på listen, da det er en meget gammel forurening, hvor man er parat til at rydde op, men det er også tanken, at pengene skal gå til Grindsted, oplyser formanden.

- Det er både Høfde 42, men også Kærgaard Klitplantage og Grindsted, vi skal i gang med. Det har ventet længe nok, siger Pia Olsen Dyhr.

- Sagen er, at forureningssagerne er forskellige steder i processen. Høfde 42 har man været i gang med længe, og nu skal man fra et lille projekt til at opskalere til et stort projekt. Her kan vi gøre noget meget snart. Ved Grindstedværket er man ikke ligeså langt, men det betyder ikke, at der ikke skal ske noget næste år. Jeg synes faktisk, det er ret afgørende, at der kommer til at ske noget i Grindsted næste år. Der vil højest sandsynlig blive brugt flere penge på Høfde 42, da man er længere i processen, men det er ikke enten-eller, tilføjer partiformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce