Annonce
Indland

SFere: Ny partiformand skal lempe udlændingepolitikken

Dele af SFs bagland kræver, at den kommende partiformand presser på for en mere lempelig udlændingepolitik. Favoritten til formandsposten, Astrid Krag, vil ikke forholde sig til sagen.

Inden SFs næste formand overhovedet har meldt sit kandidatur, mødes hun med krav fra dele af SF-baglandet om at lempe udlændingepolitikken: Uanset om den kommende partiformand som ventet bliver Astrid Krag eller en anden SFer, skal vedkommende efter næste valg kræve 24-årsreglen afskaffet.

Det skriver Berlingske.

- Det bør være en selvfølge, at den kommende SF-formand presser på for at afskaffe 24-årsreglen. Det skal senest ske i den kommende valgkamp, så det står klart for vælgerne inden valget. Den stramme udlændingepolitik gør Danmark til et lukket samfund, og det er ikke SF-politik, siger Børge Lund, formand for SF i Aabenraa, til Berlingske.

24-årsreglen har i årevis haft en central betydning som symbol på en stram udlændingepolitik. Derfor indgik Socialdemokraterne og SF i 2008 et meget omdiskuteret kompromis, der på socialdemokratisk foranledning fredede 24-årsreglen i én valgperiode. Dengang var nuværende sundhedsminister Astrid Krag integrationsordfører for SF. Accepten af 24-årsreglen blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, og siden har SF afvist at tage stilling til, hvad partiets holdning vil være efter næste valg. Men SFs accept af 24-årsreglen har udløsbdato senest med udgangen af den nuværende valgperiode i 2015, fastslår SFerne.

- Afskaffelse af 24-årsreglen bør være et af de punkter, SF går til valg på. Når man kan gifte sig som 18-årig i Danmark, så bør man også kunne tage sin udenlandske ægtefælle med til Danmark, når ægtefællen er fyldt 18. Jeg tror ikke en døjt på, at 24-årsrelgen kan forhindre tvangsægteskaber, siger formand for SF-Oddsherred, Arne Mikkelsen, til Berlingske.

Regeringen har fået lempet pointsystemet, men ellers er det meget marginalt, hvad der er lempet i udlændingepolitikken, lyder det fra SFs landsledelsesmedlem Poul Overlund-Sørensen.

- Jeg synes, at det var et problem, at SF gik ind for en strammere udlændingepolitik, da Astrid Krag var integrationsordfører i sidste valgperiode. Så hvis vi i den nuværende situation begynder at føre en mere hensynsfuld udlændingepolitik, vil det være rigtig godt. Og hvis en ny SF-formand markerer, at SF vender tilbage til en mere lempelig udlændingepolitik, vil jeg se med glæde på det, siger han.

Astrid Krag, der er kendt for at tilhøre SFs strammerfløj i udlændingepolitikken, vil ikke love at tage et opgør med 24-årsreglen efter næste valg.

- Det er ikke SFs udlændingepolitik, jeg går og tænker på lige nu. Jeg går og tænker over, at SF er i gang med en rigtig god proces, hvor vi skal have en ny formand, siger Astrid Krag.

Flere rundspørger til SFs lokalformænd har tidligere vist, at partitoppen er langt fra græsrødderne, når det handler om accepten af den stramme udlændingepolitik, der også omfatter det såkaldte tilknytningskrav.

I modstanden mod 24-årsreglen har SF-baglandet regeringspartneren de Radikale med sig. Socialdemokraterne har dog sat hælene i og fastslået, at der »hverken nu eller i fremtiden« bliver lempet på den omstridte udlændingeregel.

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kultur

Det hemmelige svømmebad: Sæsonen er åben, men fortæl det ikke til nogen

Annonce