Annonce
Erhverv

Shell varsler fyringer af godt hver 10. medarbejder

Shell Raffinaderiet har i snart 60 år været en af Fredericias store arbejdspladser. Nu er man nødt til at skære organisationen til og sige farvel til 25-26 mand. Arkivfoto: Mette Mørk
Shell Raffinaderiet tilpasser sig et stærkt konkurrencepræget marked og har varslet opsigelse af 25-26 mand. Det er beklageligt, men nødvendigt at skærpe organisationen til, lyder meldingen.
Annonce

Fredericia: Omkring hver tiende ansatte på Shell Raffinaderiet i Fredericia bliver nødt til at se sig om efter andet job. Det bliver konsekvensen af en skarp tilpasning af organisationen, som Shell Raffinaderiet netop har varslet overfor medarbejderne. Og tilpasningen har ikke noget med coronakrisen at gøre.

- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en udløber af coronakrisen. Den er vi selvfølgelig berørt af som alle andre. Men tilpasningen har vi set ind i, før den krise opstod. Vi står i et hårdt konkurrencestyret marked, og der er det ganske enkelt nødvendigt, at vi er helt skarpe på produktionsomkostningerne, lyder beskeden fra Shell Raffinaderiets pressechef Torben Øllegaard Sørensen.

Derfor er de ansatte netop blevet varslet om, at der skal ske en tilpasning, som vil komme til at betyde opsigelse af 25-26 medarbejdere.

- Vi har varslet, og nu skal vi i gang med at lægge en plan for, hvordan tilpasningen skal effektueres. Det vil vi drøfte med medarbejderne, så vi har en plan klar inden sommerferien, siger Torben Sørensen.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en udløber af coronakrisen. Den er vi selvfølgelig berørt af som alle andre. Men tilpasningen har vi set ind i før den krise opstod. Vi står i et hårdt konkurrencestyret marked, og der er det ganske enkelt nødvendigt, at vi er helt skarpe på produktionsomkostningern.

Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Shell Raffinaderiet

Annonce

Dygtige medarbejdere

Shell Raffinaderiet beskæftiger godt 230 medarbejdere, og der er mange med lang anciennitet.

- Vi har en meget loyal og yderst kompetent skare af medarbejdere, som yder en kæmpe indsats. Det har vi netop set, da vi fuldførte vores seneste store vedligeholdelsesprojekt. Det lykkedes til UG, selv om vi stod midt i en vanskellig tid med corona, som krævede særlige hensyn. Det var meget imponerende, siger Torben Sørensen.

Derfor er det også med beklagelse, at det er nødvendigt at sige farvel til et større antal medarbejdere.

- Men markedet er virkelig presset, og vi gør hele tiden tiltag for at produktionen er så effektiv som overhovedet muligt. Det er sket løbende, men omkostningerne skal også tilpasses, og derfor er vi nødt til at tage det her skridt, siger Torben Sørensen.

Drøftelserne af tilpasningen sker de kommende måneder, og sker i lyset af, at Shell Raffinaderiet fortsat kan og skal leve op til alle sikkerhedskrav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Annonce