Annonce
Kolding

Sherko har arbejdet i frisørsalon siden han var 14: Nu har han åbnet egen salon i midtbyen

Sherko Uso kom til Danmark fra Syrien for en håndfuld år siden. De seneste fire år har han været ansat i en anden salon i byen, men nu har han startet sit eget. Foto: Steffen Nielsen
30-årige Sherko Uso har åbnet salonen Byens Frisør i Søndergade 4. Han har selv klippet i 15 år, og det meste af familien er også frisører.
Annonce

Kolding: Frisørfaget har fyldt det meste af 30-årige Sherko Usos liv. I hjemlandet Syrien begyndte han i faget som 14-årig, og en stor del af hans nærmeste familie er også frisører - blandt andet mor, søster og bror.

De seneste fire år har han været ansat i en salon i Kolding, og 6. januar åbnede han så sin egen frisørsalon Byens Frisør, som har lokaler i Søndergade 4, hvor kollegerne Pure Hair Design tidligere har holdt til.

- Jeg fik lyst til at åbne mit eget sted. Her kommer mange kunder forbi, og det er et godt sted, fortæller Sherko, som får hjælp i salonen af sin bror.

Den nye frisørsalon klipper både mænd, kvinder og børn, og det er ikke nødvendigt at bestille tid. Man kan læse mere på Byens Frisørs facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce